Motorola-køb æder af Digianswers overskud

Softwarevirksomheden Digianswer i Nibe har i 2002 fået det laveste overskud siden 1998. Motorola står som ene-ejeren for 84 procent af omsætningen hos Bluetooth-selskabet, der har sagt farvel til 30 af 115 medarbejdere for at forblive rentabel.

Den tidligere Olicom-virksomhed, Digianswer, har mærket på egen krop, hvordan et ejerskifte kan påvirke forretningen.

Fra at være en selvbestemmende softwareleverandør med udviklere og sælgere, har Motorolas ejerskab betydet en omlægning af Limfjordsvirksomheden, der nu er et rendyrket udviklingscenter for Motorola.

I december 2001 solgte den tidligere storejer Ole Jensen den sidste klump af sine aktier til Motorola, og derefter lagde selskabet strategien om.

- Vi laver lige så meget som tidligere, men Motorolas nye afregningsmetode har betydet, at vi ikke har fået så stort et bruttoresultat som tidligere, siger administrerende direktør Carsten Tilm hos Digianswer.

Lille resultat var forventet

Mens Digianswer i 2001 fik et overskud efter skat på 47 millioner kroner, betyder Motorolas nye afregningsmetoder, at det danske selskab må nøjes med 8,4 millioner i 2002.

Også bruttofortjenesten hos Digianswer er - med 72,8 millioner kroner - faldet markant siden 2001, hvor den toppede med 120,4 millioner kroner.

Digianswer A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Bruttoresultat72,8120,4
Resultat af primær drift (EBITDA)11,360,5
Resultat før skat 12,667,4
Resultat8,447,0
Egenkapital115,8107,4
Antal ansatte98104
- Der er ikke noget usædvanligt i, at vores bruttofortjeneste er faldet så meget, som tilfældet har været i 2002, og hvis man ser på bundlinien, ser det stadig pænt ud, siger Carsten Tilm.

Han oplyser, at resultatet ligger på linie med det forventede og derfor er tilfredsstillende.

Fyrede 30 ud af 115

- Tidligere var salgsarbejdet noget af det vigtigste for os, mens det nu er udgiftsstyring, der er i fokus. Vi sælger stadig en smule, men som dedikeret Motorola udviklingscenter stammer en stadig større del af vores forretning fra vores ejer, oplyser Carsten Tilm.

I 2001 fik Digianswer en ordre på omkring 100 millioner kroner fra amerikanske Tektronix, hvilket havde en stor indvirkning på regnskabet det år.

Digianswer specialiserer sig i udvikling af elektronik og software til trådløs kommunikation og i særdeleshed Bluetooth-teknologi, og i 2002 kom 84 procent af omsætningen fra intern fakturering til Motorola.

I forbindelse med tilpasningen af forretningen har Digianswer sagt farvel til 30 af de 115 medarbejdere, der udgjorde staben i 2001.

- Vi har ikke fået mindre at lave i takt med, at selskabet har fået ny ejer, men vi har lukket et par forretningsenheder. Det betyder også, at vi forventer at se et tilsvarende resultat i det kommende regnskabsår, siger Carsten Tilm.

Motorola købte i 1999 det dengang Olicom-ejede selskab for et tre-cifret millionbeløb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere