Tech-Ed Europe, Berlin:: Ny Exchange skal gøre brugere mere effektive

Microsoft har lanceret sin nye Exchange 2010 på Tech Ed Europe i Berlin.

I økonomiske nedgangstider er der brug for at øge effektiviteten og mindske omkostningerne. Det er det gennemgående tema på denne uges Tech-Ed Europe konference i Berlin. Konferencen er "lillebror" til den store amerikanske Tech-Ed og Microsofts anden konference for udviklere, Professional Developers Conference, der holdes i næste uge i Los Angeles.

Det store spørgsmål er, om virksomheder overhovedet bør investere stort i ny it i en tid, hvor der skal spares overalt. Hos Microsoft mener man ikke overraskende, at svaret er et klart ja. Der skal investeres klogere, ikke mindre, lyder budskabet. Og derfor har Tech-Ed Europe fokus på, hvordan it kan nedbringe omkostningerne. Her kan man for eksempel høre, hvordan det nye Windows Server 2008 R2 kan hjælpe med at spare penge.

Der er langt mellem de egentlige produktlanceringer på Tech Ed Europe, men Microsoft har dog lanceret sin nye Exchange 2010. Her er der også fokus på, hvordan man kan øge produktiviteten og blive mere effektiv i sin kommunikation.

Tale til tekst og sikkerhed

Exchange 2010 kan bl.a. konvertere talte beskeder til tekst, så man f.eks. kan få vist voicemail-beskeder i tekstform. Så det er ikke længere nødvendigt at lytte til sin voicemail for at finde ud af, hvilke beskeder der er kommet, i stedet kan man bare få sendt beskederne som almindelig tekst.

Der er også en ny, forbedret thread-management, hvor uønskede tråde kan sortlistes med et enkelt klik, så alle fremtidige beskeder under denne tråd automatisk bliver ignoreret.

Microsoft lover også lettere installation og administration og det centrale datalager for Exchange 2010 har fået en ny arkitektur.

Samtidig har Microsoft lanceret en ny sikkerhedspakke til Exchange, Forefront Protection 2010, der indeholder malwarescannere fra Microsoft og flere partnere. Hvis man skal tro Microsoft, så skulle løsningen være så effektiv, at kun én ud af 250.000 spambeskeder slipper igennem. For de virksomheder som ikke selv ønsker at installere programmet tilbyder softwarefirmaet at hoste løsningen, Forefront Online Protection for Exchange.

En desktop-version af sikkerhedsløsningen under navnet Forefront Endpoint Protection 2010 er foreløbig udskudt til anden halvdel af næste år.

Mandag kunne Microsoft også annoncere købet af Teamprise-teknologien fra firmaet SourceGear. Teamprise bygger bro mellem Microsofts Team Foundation Server og værktøjer som Adobe Flex Builder, Eclipse og JBoss, også på Mac og Linux. Microsoft planlægger at integrere Teamprise i Visual Studio 2010, så det bliver lettere at arbejde med Microsofts udviklerværktøjer i heterogene softwaremiljøer. Beta 2 af Visual Studio 2010 blev frigivet i sidste måned og den færdige version kommer til næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere