Artikel top billede

Dell udpeger dansk kanalchef

40-årige Christian Borg Møhl skal stå i spidsen for Dells danske kanalforretning.

Dell i Danmark får nu for første gang en selvstændig dansk kanalchef med ansvar for at videreudvikle Dells kanalforretning.

Så sent som i går kunne CRN fortælle, at Dell har indgået distributionsaftale med nordjyske Rosenmeier Electronics, og med udnævnelsen af Christian Borg Møhl som dansk chef for salgskanalen føjer Dell endnu en brik til billedet af at man nu i højere grad satser på salg gennem forhandlere.

»Vi har arbejdet fokuseret på at skabe gode partnerskaber og god forretning både for Dell og for vores partnere. Det er vi absolut lykkedes med. Antallet af danske partnere er steget meget voldsomt i de seneste år, hvilket også kommer til udtryk i den distributionsaftale vi netop har indgået med Rosenmeier,« siger Christian Borg Møhl, som understreger, at Dell vil fortsætte sit direkte salg sideløbende med salg via forhandlere. En del af hans job kommer derfor til at bestå i at koordinere den direkte forretning og kanalsalget. Han fortæller videre, at ikke aktuelt har planer om at udvide antallet af distributører.

»Det behov, vi har for distribution, bliver fint dækket af Rosenmeier. Det er også en lidt anderledes opgaver, som skal løftes gennem distributionen, hvor der i højere grad er tale om en salgsopgave end en logistikopgave. På vores side af bordet har vi et salgsteam, som arbejder op mod den indsats, som Rosenmeier yder,« siger han.

Han fortæller, at Dell henover sommeren skal træne de medarbejdere hos Rosenmeier, som skal arbejde dedikeret med salg af Dell, ligesom Dell selv er i gang med at hyre folk ind til en ny afdeling, som skal arbejde målrettet mod distribution og partnere. Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange medarbejdere henholdsvis Dell og Rosenmeier har sat af til opgaven, ligesom antallet af danske Dell-partnere ikke er noget, han ønsker at melde offentligt ud.

Den 40-årige Christian Borg Møhl er hentet fra Dells egne rækker, hvor han de seneste tre år har haft ansvaret for forretningsudvikling overfor offentlige kunder i Dells enterprise business division. Før han kom til Dell, har han i en årrække arbejdet for det daværende Fujitsu Siemens blandt andet som salgschef.

Dells danske kanalforretning har hidtil været styret på nordisk niveau, og Christian Borg Møhl kommer i sit nye job til at referere til Dells skandinaviske kanalchef, Marcus Lindqvist.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere