Teknologien spillede et pus for den amerikanske opfinder Ray Kurzweil, som var inviteret til Danmark for at tale på Ambient Assisted Living Forum i Odense den 17. september. Kurzweil er berømt for sine meget optimistiske prognoser om vores teknologiske fremtid. Han forudsiger blandt andet, at maskiner vil være klogere end mennesker om 35 år. Intelligente nanorobotter vil være dybt integreret i vores omgivelser, vores kroppe og vores hjerner, og vi kan se frem til et langt liv befriet for handikap og livsstils-sygdomme. Sådan lyder budskabet, som den 62-årige spreder gennem sine bestsellere, ”The Age of Spiritual Machines” og senest ”The Singularity is Near”. Kurzweil har ligefrem startet et privat universitet, hvor man kan blive undervist i de teknologier, der skal bringe os sikkert gennem singulariteten – som er det tidspunkt, hvor den kunstige intelligens overhaler mennesket.
Men der er stadig lang vej igen og vore dages teknologi er på ingen måde perfekt. Det fik Kurzweil selv at føle på sin tur til Danmark, hvor flyet måtte vende om med radarproblemer over Atlanten. Han ankom med næsten et døgns forsinkelse i Danmark og nåede lige akkurat sit planlagte foredrag på konferencen og en kort halv time med den danske presse. Selvom den amerikanske opfinder regner med at leve evigt, er tiden alligevel knap. Wall Street Journal har da også udråbt ham som ”det rastløse geni”, mens Forbes Magazine har sat ham på listen over de mest betydningsfulde iværksættere i USA og ved samme lejlighed udråbt ham til Thomas Edisons naturlige arvtager.
Fem milliarder gange mere regnekraft
Den kontroversielle teknologiprofet vender konstant tilbage til sit centrale mantra – at teknologien udvikler sig eksponentielt og ikke lineært. Moore's lov siger som bekendt at antallet af transistorer i et integreret kredsløb fordobles hvert andet år – eller hver 18. måned, alt efter, hvilken tolkning man tror på. Det samme princip kan overføres til mange andre teknologi-områder. Det centrale kendetegn ved en eksponentiel udvikling er, at det går rigtig stærkt til sidst. Kurzweil fortæller selv historien om hans første computer på MIT i 1965 – en stor tung klods af en maskine, som hele universitetet skulle deles om. I dag har en almindelig mobiltelefon 5.000 gange større regnekraft og så er den jo både billigere og meget mindre.
”Hvis du sammenligner forholdet mellem pris og ydelse, så får du faktisk fem milliarder gange mere regnekraft for pengene sammenlignet med 1965. Det er resultatet af en eksponentiel udvikling. I det 21. århundrede får vi altså ikke 100 års fremskridt, men det, der svarer til 20.000 års fremskridt,” siger Ray Kurzweil.
Hovedtemaet for konferencen i Odense var teknologiens rolle i ældreplejen og en stor del af Kurzweils prognoser beskæftiger sig da også med alderdommen. Han regner selv med at leve evigt. Hvis man går 1.000 år tilbage i tiden kunne det typiske menneske kun forvente at blive 22 år. Selv for et par hundrede år siden var livet kort, hårdt og brutalt. I dag ligger gennemsnitsalderen på omkring 80 år – og den vil fortsætte med at stige.
”Vi har muligheden for at reprogrammere den ældgamle software som kører i vores krop. Livets software er ikke længere en hemmelighed. Mennesket har altid ønsket at sprænge sine grænser – vi har aldrig været tilfredse med begrænsninger,” siger han.
Kurzweil forudsiger at teknologien vil udvikle sig så hurtigt, at vi vil kunne tilføje et år til menneskets gennemsnitlige levealder om året allerede fra 2025. Det vil altså betyde, at vores forventede levealder vokser hurtigere end vores faktiske alder – vi er udødelige. Og den amerikanske forsker har bestemt tænkt sig at nå frem til dette punkt – han gør alt for at holde sig ung med en kombination af sund mad, fitness-træning og mere end 100 forskellige kosttilskud. Han prioriterer også at få rigelig med søvn. Den 36 timer lange tur over Atlanten til Danmark har dog nok ikke forlænget Kurzweils liv – han landede uden sin baggage og fik næppe meget søvn på den uheldsramte flyvetur.
Mennesket er en maskine
Men hvordan ser verden så ud i 2025? Hvis man spørger amerikaneren, så er computeren allerede flyttet ind i kroppen om femten år. Der vil være meget avanceret nanoteknologi og computere er så små, at de kan proppes ind i blodceller.
”Computeren er ikke inde i menneskets krop endnu, men den kommer tættere og tættere på. Vi har allerede små mobile enheder med os hele tiden. Det er kun et lille skridt, før de flytter ind i kroppen. Det bliver muligt at implantere computere i hjernen og sprøjte dem ind i årerne,” siger Kurzweil.
Han trækker ikke nogen skarp grænse mellem mennesker og maskinen – man kan altså sige, at mennesket i virkeligheden bare er en meget avanceret maskine. Det er svært at finde ud af, hvordan den fungerer, og bygge en kopi – men ikke umuligt. Det er selvfølgelig en meget kontroversiel påstand og man kan pege på, at vi har hørt løfter om kunstig intelligens i mange år. Men computeren er stadig ret dum.
På ComONs spørgsmål om, hvorfor kunstig intelligens stadig ikke er realitet, reagerer Kurzweil med et skarpt svar.
”Men det er jo ikke sandt. Der findes hundredvis af eksempler på snæver kunstig intelligens. Det er alt fra automatiske handelssystemer på børsen til intelligente våbensystemer eller computere, der styrer fly – men ok, det gik ikke så godt i nat. Pointen er, at vi er omgivet af kunstig intelligens. Vi kalder det bare noget andet, som talegenkendelse eller billedanalyse,” fortæller Kurzweil.
Han henviser til at søgemaskiner som Google konstant bliver mere intelligente og bedre til at forstå meningen i det, brugeren skriver. Denne snævre kunstige intelligens – snæver fordi den er begrænset til et specifikt område – bliver efterhånden mere bred.
”Vi er ikke nået til det punkt, hvor computere har den samme bredspektrede intelligens som mennesker. Det ligger 20 år ude i fremtiden. Men jeg mener, at den snævre kunstige intelligens efterhånden bliver mindre snæver – indtil der er tale om en universel intelligens,” siger han.
Bevidsthed i computeren
Nu bliver det rigtig spændende. For hvis computeren bliver intelligent, så bliver den vel også bevidst om sin egen eksistens. ”Jeg tænker, derfor er jeg,” som Descartes formulerede det. Kurzweil mener altså at det er muligt at give computeren en ”sjæl” eller rettere en bevidsthed, som han hellere vil kalde det.
”Der er gode argumenter for, at det slet ikke hører hjemme i en videnskabelig diskussion. Der findes ikke noget eksperiment, der kan bevise at en anden skabning råder over bevidsthed. Det ligger i sagens natur at bevidsthed er en førstehånds-oplevelse. Jeg ved, at jeg er bevidst, og derfor regner jeg også med, at du er bevidst. Men jeg kan ikke bevise det. I sidste ende er det et spørgsmål om tro,” siger Kurzweil.
Nogle forskere mener ligefrem, at bevidsthed er en illusion, og derfor er det ikke værd at beskæftige sig yderligere med dette fænomen. Men så langt vil den teknologi-optimistiske Kurzweil trods alt ikke gå.
”Ideen om bevidsthed er basis for vores moralske værdier, som igen danner grundlag for vores juridiske system. Her bliver du straffet hvis du forvolder lidelse hos et andet bevidst væsen. Hvis jeg smadrer mit eget udstyr, så er folk ligeglade med det. Men hvis jeg smadrer dit udstyr, så er det en anden sag. Ikke fordi udstyret lider, men fordi jeg skaber lidelse hos ejeren, altså dig. Hvis nu udstyret var bevidst, så ville det jo straks være en helt anden sag,” siger han.
Det er svært at være morsom
Men kan en computer overhovedet føle smerte, glæde eller sorg? Kræver det ikke en menneskekrop? Kurzweil afviser at der skulle være uforklarligt, noget magisk over mennesket og vores sjæl, vores følelser. Det er trods alt kun en maskine.
”Det er ikke sådan, at følelser er noget mystisk som vi aldrig vil forstå, eller at computere kun kan bruges til meget logiske operationer. Hvis det skulle være tilfældet, så er vi der allerede. Computeren er allerede bedre end os til logisk tænkning. Ingen menneskelig matematiker kan regne så hurtigt som en computer, og intet menneske kan slå den bedste computer i skak. Der, hvor vi er bedst, er vores følelsesmæssige intelligens. Det er faktisk meget svært at være morsom eller udtrykke kærlighed. Det er et grænseland. Men det er stadig hjernen, der gør arbejdet, og vi gør store fremskridt i arbejdet med at forstå det,” slutter den travle amerikaner.
Skulle påstanden om den livsforlængende teknologi blive til virkelighed, så har ComON tænkt sig at konfrontere Ray Kurzweil med hans vilde prognoser i 2045. Men når man ser på, hvordan turen til Danmark gik i 2010, så sender han måske bare en kunstig intelligens næste gang.
