Det børsnoterede danske softwarehus Maconomy fortsætter som den foretrukne leverandør af ERP-systemer til kommunikationsgiganten WPP.
I 1999 indgik selskaberne den første aftale, og siden har Maconomy installeret ERP-systemer hos 30 af virksomhederne i WPP-gruppen.
WPP leverer kommunikationssystemer til mere end 300 af verdens 500 største virksomheder.
Den netop underskrevne forlængelse af ordren løber foreløbig i tre år og rokker ikke ved Maconomys forventninger til resultatet for 2003, oplyser selskabet i en meddelelse til Københavns Fondsbørs. (JC)