I USA har Microsoft valgt at trække sine forhandlere i retten i en række sager om ulovlig salg af software.
Det sker som led i Microsofts kampagne mod kunders brug af programmer uden at betale softwarelicens. Kampagnen, Genuine Software Initiative retter sig imod ulovligt brug af Microsofts software. I august måned
blev en forhandler i staten Georgia dømt til fire års fængsel for salg af piratudgaver afMicrosoftsoftware.
Nu lægger Microsoft sag an mod 20 amerikanske forhandlere. Ikke i Danmark. Men kampagnen skal ikke ramme danske forhandlere, der snyder med licenssalget. Det er fordi det danske marked fungerer på en anden
måde end i USA, forklarer salgsdirektør i Microsoft Bjarne Riis.
»Vi kører knap så hårdt på mod forhandlerne som i USA. Det er ikke min intention af føre retssager mod forhandlere i sager om ulovlige licenser,« siger Bjarne Riis, Microsoft har sammen med antipirat- organisationen Business Software Alliance, BSA ført flere retssager mod kunder om påstået manglende licens.
Det er gået ud over to webdesignfirmaer, der i foråret indvilligede i at betale en erstatning på 900.000 kroner for ulovlig brug af produkter fra Adobe,Macromedia og Microsoft.
Formand for BSA, Trude Berg er også tilbageholdende overfor at gå efter forhandlerne. Det et fordi de danske forhandlere er meget
seriøse, siger hun.
»Det er meget sjældent vi får henvendelser om piratsoftware hos forhandlerene, og vi prioriterer ikke forhandlerne højt, for i Danmark
er det ikke pirateri, men overforbrug af en licens, der er problemet,« siger Trude Berg.
Hun fortæller, at forhandlerene i stedet for at frygte licensemnet, kan bruge deres viden om licensreglerne som et value-add overfor
deres kunder.
»Jeg vil opfordre forhandlerene til at turde tage diskussionen med kunderne. De forventer at kunne blive vejledt om reglerne,« siger
Trude Berg, BSA.