Ambitionerne er høje. Målet hedder 20 procent af top-300-markedet inden for to år. Midlet er ifølge country manageren softwareprodukter, som har højere kvalitet, end man er vant til på markedet. Henrik Vetter beretter, at Stonesofts produkter ligger under ét management-system, som gør det nemmere eksempelvis at opgradere. Han peger også på et nyt intrusion detection-produkt, som frigives i februar.
»Det slipper ikke bare en masse ubrugelige alarmer fra sig, men følger regler, som brugerne kan vælge at sætte op,« forklarer Henrik Vetter.
Stonesoft har i dag to forhandlere - Opin Kerfi i øst og IT Relation i Jylland. Inden sommer skal tallet være oppe på otte til ti. Der skal være tale om forhandlere, som vil afsætte de nødvendige ressourcer til at sætte sig ind i produkterne, og de skal som helhed være geografisk spredt ud over landet, forklarer han.
Mere om sagen i Computer Reseller News' sikkerhedsguide, som indgår i udgave nr. 22, der udkommer 26. november.