Artikel top billede

Pilen peger på Telenor efter TDCs køb af Onfone

Kampen om det danske telemarked spidser til, siger teleanalytiker John Strand, som forudser, at den klassiske salgsmodel for teleydelser gennem forhandlere vil komme yderligere under pres.

Med TDCs køb af Onfone rykker telemarkedet nærmere en nødvendig konsolidering. Det siger teleanalytiker John Strand, som mener, at opkøbet i første omgang lægger et økonomisk pres på Telenor, som nu mister en væsentlig del af trafikken på sit mobilnet.

»Det her vil udløse den konsolidering, som der er behov for på det danske marked. Hvem der køber hvem er et åbent spørgsmål, men bundlinien er, at der ikke er plads til fire mobilnet på det danske marked,« siger John Strand og henviser til, at alene regnskabstallene fra Telenor og Telia i sig selv er et bevis for, at en konsolidering er nødvendig.

Han forudser, at en af de fire tilbageværende teleudbydere, som udover TDC, Telenor og Telia også omfatter selskabet »3«, vil forsvinde fra det danske marked indenfor det næste år.

»TDCs køb af Onfone er det værste, der kunne ske for Telenor, som i de seneste to kvartaler kun er blevet reddet af den trafik, som Onfone har skaffet på deres net,« påpeger John Strand.

Ved offentliggørelsen af nyheden om Onfone-købet sagde TDCs koncerndirektør Henrik Poulsen, at han var overrasket over at få tilbuddet om at købe Onfone. Men ifølge John Strand er der snarere tale om, at TDC reelt er kommet Telenor i forkøbet.

»Henrik Poulsen har snuppet Onfone for næsen af Telenor. Så må vi se, hvilke konsekvenser det får for Telenor, at de har takket nej til Onfone.«

Udviklingen er samtidig endnu et skridt væk fra den klassiske salgsmodel, hvor salg af telefoner, abonnementer og bredbåndsforbindelser bliver solgt som pakkeløsninger gennem forhandlere. Den model vil ifølge John Strand komme yderligere under pres efterhånden som stadig flere teleydelser bliver købt og betalt over nettet. Som eksempel på den udvikling peger John Strand på, at Telenor for nylig opsagde sit samarbejde med Telekæden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren