Ydmyge Microsoft til partnere: Tiderne skifter

Houston: Tusindvis af Microsoft-partnere verden over må indstille sig på nye tider, med flere hostede løsninger og en helt ny business suite, der bliver tilgængelig for kunderne som ren onlineservice. Det er budskabet på Microsoft Worldwide Partner Conference i Houston.

CRN på Microsoft Worldwide Partner Conference i Houston:
Kun seks måneder efter sin tiltræden benyttede chefen for Microsoft Business Division, Stephen Elop, sin første offentlige optræden for Microsoft-partnere til at lancere en revision af softwaregigantens forretningsprofil, som på én gang er mere ydmyg over for markedets krav, men som samtidig er mere krævende overfor partnernes indsats.

Elop talte for mere end 12.000 Microsoft-partnere ved Microsofts årlige Worldwide Partner Conference (WPC) i Houston.

Den nyslåede Microsoft-boss havde tydeligvis vejet sine ord på en guldvægt, forud for præsentationen af Microsofts nye strategi for forretningssoftware, som Microsoft lancerer under overskriften Software Plus Service.

Det mest konkrete bud på den nye strategi er en ny online-suite, som udover LiveMeeting blandt andet integrerer en række velkendte applikationer som blandt andet Share Point og Exchange. Tilsvarende vil en online-CRM-løsning, som allerede er introduceret i USA, blive rullet ud i Europa inden for det næste halve år, fortalte Stephen Elop.

I samme åndedrag lovede han dog, at partnerne ville få udbetalt 12 procent af det første års salgsindtægter og herefter seks procent af kundernes månedlige betaling for de nye onlineservices, og på samme måde lagde han stor vægt på, at Microsoft ikke vil fravige sin hidtidige stærke forankring i partnerkanalen.

Elop pegede videre på, at mere end 90 procent af Microsofts omsætning i dag går gennem partnere, ligesom han understregede, at de nye onlineløsninger fortsat åbner stor mulighed for partnere, der bygger deres egne branchespecifikke løsninger ovenpå den standardsoftware, som Microsoft leverer.

Stephen Elop, som ved sin tiltræden hos Microsoft i januar i år havde topstillinger hos Juniper, Adobe og Macromedia på sit cv, pegede videre på, at selv det hidtil så selvbevidste Microsoft nu er blevet et normalt firma i den forstand, at det er kundernes behov for integrerede løsninger, der bestemmer strategien.

»Det er en virkelige transformation af markedet, vi står over for, og jeg erkender, at det bliver svært. Men vi kan møde udfordringerne, hvis vi gør det sammen. Microsoft har kun haft succes, når vi er gået til markedet sammen med vores partnere. MVi må alle indstille os på, at konstant forandring er det vilkår, som nu gælder. Kun hvis I kan skabe succes med onlineløsninger, kan Microsoft blive en succes,« sagde Stephen Elop blandt andet til de 12.000 lyttende partnere.

Dermed lagde Stephen Elop indirekte op til, at den stigende integration af forretningsapplikationer bliver en voldsom udfordring for forhandlere af standardsoftware, infrastruktur og hardware, som fremover bliver konfronteret med kunder, der i stigende omfang får mulighed for at købe hostede onlineløsninger på abonnementsbasis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere