Artikel top billede

Stadig plads til små distributører

Mindre distributører er bedre til at udnytte ændringer i markedet. Derfor skal man ikke overdrive konsekvenserne af at Tech Data og Actebis bliver større på det nordiske distributørmarked, siger direktøren for analysefirmaet Canalys.

Tech Datas opkøb af Rosenmeier og planerne om en fusion mellem Actebis og Also er ikke startskuddet til blodbad blandt mindre distributører. Det siger Steve Brazier, direktør for det britiske analysehus Canalys.

Brazier mener, at distributionsmarkedet i øjeblikket er præget af to modsatrettede tendenser. På den ene side sker der en konsolidering blandt broadlinedistributørerne, som via målrettede opkøb arbejder på at gøre deres forretning mere profitabel ved at skaffe sig mere volumen. Men på den anden side har mange mindre distributører held med at finde og udnytte nye forretningsmuligheder, som de større spillere har vanskeligt ved at opfange.

»Markedet er præget af både konsolidering men også af en fragmentering. De store distrbutionskoncerner foretager ganske vist opkøb indenfor udvalgte områder. Men der er ikke tale om at de små er ved at forsvinde. En række mindre distributører har succes med at se og udnytte nye muligheder,« siger Steve Brazier til CRN.

Han mener, at de aktuelle ændringer på det nordiske marked hænger tæt sammen med broadlinernes problemer med at skabe en fornuftig indtjening.

»Det nordiske distributionsmarked er berømt for ikke at være særlig profitabelt. Det hænger sammen med geografi og befolkningstæthed, som gør det svært at holde leveringsomkostningerne nede,« siger Steve Brazier og peger på Ingram Micros exit fra volumendistribution, som det bedste eksempel på den tendens.

»Det har givet mindre konkurrence, og det vil forhåbentlig forbedre indtjeningen blandt broadlinerne på sigt,« siger han og forudser, at den kommende Actebis/Also-koncern vil bruge de næste 12-18 måneder på at fokusere og effektivisere sin forretning frem for at kaste sig ud på markeder, hvor man i dag står svagt.

»Store koncerner som Tech Data, Actebis og Arrow vil gerne give indtryk af, at de vokser over en bred front, men eksempelvis i de baltiske lande og til dels på de øvrige østeuropæiske markeder, er det nye firmaer, der fører an,« siger Steve Brazier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere