Millionunderskud i Shg

Et mislykket gamer-event, interne problemer med konflikt og et fejlbehæftet lagersystem betyder, at onlineforhandleren Shg kommer ud af 2007 med et underskud på seks millioner kroner før skat. Direktør og medejer Thomas Falborg vil ikke afvise et salg, hvis prisen er rigtig.

Hvis prisen er rigtig er Shg-direktør Thomas Falborg parat til at sælge en del af sin virksomhed Shg.

»Hvis nogen skulle komme med et tilbud om at købe maksimalt 51 procent af vores aktier, så vil jeg ikke være afvisende, men så skal checken også være stor. I ejerkredsen mener vi fortsat, at vi har noget at byde på, så vi ønsker fortsat at være med til at drive virksomheden, siger Thomas Falborg til CRN.

De lokkende toner fra den århusianske onlineforhandler kommer samtidig med at virksomheden står overfor offentliggørelsen af et katastroferegnskab, som ifølge Falborg vil vise et underskud på cirka seks millioner kroner før skat.

En ulykke kommer sjældent alene, og Thomas Falborg udpeger tre ting, som gik forfærdeligt galt i løbet af 2007.

Shg's værtskab for et europæisk gamer-event, Shg Open, løb helt af sporet og gav alene et underskud på mere end fem million kroner.

Dertil kommer indkøringen af en ny lagerautomat, som det tog mere end et år at få op og køre efter planen. Det har lagt yderligere millioner til tabskontoen.

»Jeg ville være en glad mand, hvis lagerautomaten kun havde kostet en million kroner i tab,« lyder det kryptisk fra Thomas Falborg, som ikke ønsker at uddybe sagen yderligere.

Den tredje ulykke var den langtrukne arbejdskonflikt med firmaets lageransatte, som i foråret skabte stor intern uro med fyringer og fysiske blokader fra fagforeningen 3F, men som endte med indgåelse af en overenskomst for de lageransatte.

Udover de konkrete ulykker, som har ramt Shg peger Thomas Falborg på den stigende konsolidering blandt onlineforhandlere, som også presser hans virksomhed.

»Jeg er enig med Poul Thyregod fra Proshop i, at der sker en konsolidering i øjeblikket. Og det kommer på et tidspunkt, som ikke kan være mere uheldig for os, oveni de interne forhold, som vi har tumlet med,« siger Thomas Falborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere