Tuner-chip udløser fejl i YouSee-boxe

Ny sending Samsung-boxe sendt tilbage til Samsung på grund af fejl i tuner-chip. Fejlen spænder ben for positiv effekt af anmelderomtale.

Netop som Yousee skulle til at udnytte en stærkt positiv omtale af sin digitale box på nationalt tv, har selskabet måtte melde ud, at leverancen af nye boxe er stoppet.

En fejl i tuner-chip’en i en ny sending af selskabets Samsung-boxe betyder, at YouSee kun kan levere de digitale boxe, som måtte befinde sig på hylderne i TDC’s butikker, samt hvad der eller kan hittes af restvarer på lageret.

»Vi har bedt vores leverandør, Samsung, om at analysere fejlen og komme med et forslag til, hvordan vi løser den. Indtil vi har en tilfredsstillende løsning, sender vi ikke nye bokse ud til vores kunder,« siger salgsdirektør Erik Andersen, YouSee.

Fejlen findes ikke i de Samsung-boxe, som allerede er ude hos kunderne, oplyser selskabet.
Box-stoppet kommer på et temmelig dårligt tidspunkt set fra Yousees side - netop som selskabet skulle til at udnytte en stærkt positiv anbefaling af produktet på nationalt tv.

YouSees Samsung-box er tidligere blevet hængt ud i flere medier for ikke at fungere ordentligt (blandt andre DRs ”Kontant"), men er siden gennem mange opdateringer blevet forbedret.

Boxen blev i sidste uge endeligt renset, revalideret og rost til skyerne i DRs eget gadgetprogram So Ein Ding, der konkluderede, at Samsung-boxen både fungerer fremragende og byder på markedets bedste billedkvalitet (Se programmet her).

Nye kunder, der er interesseret i den fine billedkvalitet, må belave sig på en del ventetid, før boksens tunerproblem er blevet fikset. YouSee regner først med at have en ny sending Samsung-boxe klar i løbet af 5-6 uger.

Cirka 140.000 danskere har den digitale løsning fra YouSee, der indebærer, at de har en Samsung box (eller i enkelte tilfælde en ældre Sagembox) koblet på deres fjernsyn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren