Skat starter SAP-projekt til en halv milliard

Samlet udvikling for halv milliard kroner skal give Skat nyt betalings-system og åbne for digitalisering af motorregistret.

Skat har trykket på startknappen til et af sine måske vigtigste udviklingsprojekter: Et kæmpe SAP-projekt, der skal udvikle en helt ny "motor" i skattevæsenets økonomistyring. Motoren er et debitorsystem og for nylig blev der sat navn på, hvem der skal levere systemet. Kontrakten blev vundet af et konsortium bestående af det mindre danske SAP-hus Segmenta samt giganten CSC.

Det nuværende gamle egenudviklede system (som er udviklet af CSC) har for mange begrænsninger og skal afløses af et mere bredtfavnende standardsystem.

”Vi ønsker at udvikle et system, der kan håndtere alle slags fordringer, vi opkræver,” sige Thomas Fredenslund, der er Skats direktør for it-udvikling.

Projektet er budgetteret til 250 millioner kroner i udviklingsomkostninger og udgør dermed en ganske betragtelig del af Skats samlede it-udviklingsbudget på 1,2 milliarder kroner over fire år. Skat bruger desuden knap en milliard kroner om året på selve driften af it-systemerne.

Skats it-udviklingsafdeling beskæftiger cirka 200 mand, men med det nye SAP-projekt vil man primært forlade sig på de to leverandører.

Skats it-udvikling er blandt de allerstørste statslige it-budgetter herhjemme, måske kun overgået af Forsvarets.

Netop Forsvaret havde for få år siden store kvaler med at kontrollere udgifterne i et andet stort SAP-projekt, nemlig Demars. Det projekt endte med at runde en milliard kroner i samlede omkostninger og førte til påtaler fra Rigsrevisionen. Også mange virksomheder har måttet døje med løbske udgifter i forbindelse med ibrugtagning af et stort og komplekst SAP-system.

Ifølge Thomas Fredenslund har Skat dog taget sine forholdsregler for at undgå, at debitor-projektet ryger ud af kontrol.

Dels er leverandørerne hyret på en fastpriskontrakt. Det betyder ganske vist ikke nødvendigvis, at prisen ligger 100 procent fast, for én ting er, hvad man forhandler sig frem til, at der skal udvikles ved starten af projektet, noget andet er, hvad der siden skal ordnes af detaljer og komplikationer, som man umuligt kunne have taget højde for fra starten.

”Men fastpris-aftalen betyder, at vi ikke kommer til at sidde tilbage med en enorm regning fordi det er kørt løbsk,” fortæller Thomas Fredenslund.

Blandt de andre mekanismer, der skal sikre, at SAP-projektet ikke lider samme skæbne som Demars, VUE og Amanda, er jævnlige og hyppige møder med leverandørerne. Parterne mødes hver tredje uge på direktør-niveau. Først og fremmest er det dog brugen af en række milepæle i udviklingsforløbet, der skal holde projektet under kontrol.

Milepælene er dikteret af to andre store udviklingsprojekter, som hænger tæt sammen med debitor-systemet.

Skat er nemlig næsten samtidigt med debitor-projektet gået i gang med en storstilet digitalisering af motorregistrets nummerpladehåndtering. Målet er et it-sytem, der om to år vil gøre omregistrering af biler til et spørgsmål om få tastetryk på computeren i stedte for den omstændige, manuelle procedure i dag, der kræver, at man møder fysisk op på motorkontoret og har tid til at stå i kø i timevis.

Som konsekvens af det nye system vil man kunne besøge en bilforhandler, købe bilen og få den med sig med det samme med korrekte nummerplader og registreringspapirer.

Projektet, der skal søsættes i efteråret 2011, kommer til at spare staten for mange penge – men prisen på nummerplader bliver sandsynligvis ikke sat ned af den grund - og de bliver helt sikkert ikke gratis.

Udviklingen af det digitale motorregister indeholder dog ingen betalings-del – og her kommer SAP ind i billedet. Det store SAP-projekt skal nemlig bruges som debitor-del i motorregister-projektet.

Et andet stort udviklingsprojekt, som hænger på debitor-SAP-projektet, er et nyt fælles inddrivelsessystem.

Skat er restancemyndighed for hele den offentlige sektor, så uanset om det er en kommune eller et ministerium, man måtte skylde penge, så er det skattefolk, der står for at kradse dem ind. Men én ting er at sætte tommelskruer på en dårlig betaler, noget andet at styre alle de forskellige faktorer i tusindvis forskellige konti, og her giver SAP masser af muligheder for effektivisering.

Med det nye SAP-baserede debitor-sytem forventes der samlet set meget store besparelser: De to ny systemer – det digitale motorregister, og inddrivelses-systemet - vil ifølge budgettet til sammen spare staten for 450 årsværk . det svarer til knap 300 millioner kroner om året.

Leverandørerne til de to øvrige projekter blev fundet tidligere i år: Det digitale motorregister skal leveres af Netcompany, mens inddrivelses-systemet skal leveres af KMD.

Det nye debitorsystem skal dog også gavne på andre område. En tredje milepæl handler om at give erhvervsvirksomheder bedre overblik over deres engagementer med skat. Når det er på plads, vil virksomhederne kunne få et samlet overblik over alle konto-forhold, som vedrører skat – uanset om det drejer sig om moms, skat eller helt tredje poster.

Mens det nye SAP-baserede debitorsystem er budgetteret til 250 millioner kroner vil det inklusive de to sideløbende udviklingsprokter, det digitale motorregister og inddrivelsessystemet, bringe budgettet for det samlede projekt op på over 500 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere