Expert/Elbodan klar til opkøb

Norskejede Elbodan, der blandt andet står bag kæderne Punkt1 og Expert og onlinebutikkerne Proshop og Happii er klar til at opkøbe yderligere konkurrenter på forbrugerelektronik-markedet.

Den økonomiske afmatning og finanskrisen presser forbrugerelektronik-markedet. Det vil skubbe på konsolideringen i branchen, mener administrerende direktør i Expert/Elbodan, Søren Bach. Overfor Forbrugerelektronikmagasinet erklærer Elbodan-direktøren sig klar til opkøb.

»Vi har kun i begrænset omfang deltaget i konsolideringen de seneste år, fordi det simpelthen har været for dyrt at købe, men vi regner med at priserne kommer ned i et niveau i den nærmeste fremtid, hvor vi kan være med,« siger Søren Bach til bladet.

Han forklarer, at Elbodan i øjeblikket kigger på alle de nordiske markeder for mulige opkøb. Sidst i september købte kæden 56 procent af den finske Expert-kæde og samtidig har man også købt op i it-kanalen, senest med overtagelsen af de to onlinebutikker, PRC Data og shg.dk. Og Søren Bach forventer, at der inden for kort tid kun vil være to eller tre store kæder tilbage i Danmark.

»Der er for mange kæder i Danmark målt i forhold til indbyggertallet, og det står klart, at der må komme en yderligere konsolidering af det danske marked indenfor de næste 12-18 måneder, og vi er klar til at overtage en kæde med fysiske butikker,« siger han.

Virksomhedsmægleren Søren Nørbjerg fra firmaet Advizer er enig i, at den lurende finanskrise vil sætte kæderne under yderligere pres. Selv de forbrugere, der har penge på lommen vil nemlig være mere forsigtige, da ingen rigtig kan gennemskue, hvornår bøtten vender.

»Jeg tror, at der ganske naturligt kommer en konsolidering af markedet. Der er ingen vækst nu, og hvis kæderne vil tjene penge, er de nødt til at slå sig sammen for at få synergier, der kan sende kostmarginerne i vejret,« lyder spådommen fra Søren Nørbjerg.

Samme holdning har Bruno Christensen, der er direktør i konsulenthuset Retail Institute Scandinavia, som har specialiseret sig i at rådgive detailhandlen.

"Jeg tror, at den økonomiske situation vi er i nu, er med til at give det sidste skub. Om det bliver om fem, seks eller 12 måneder er ikke til at sige. Men der kommer til at ske en konsolidering," siger Bruno Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere