Kan man forestille sig, at Microsoft udvikler en Office-pakke til Linux? Kan man forestille sig, at Microsoft over en bred kam lukker op for sin kildekode? Kan man forestille sig, at Microsoft giver Sun Microsystems hånd på godt samarbejde i fremtiden, og i øvrigt giver Sun 10 milliarder kroner for at skabe en god stemning fra starten?
For få uger siden var svarene nej, nej og nej. Men kort før påske blev en af benægtelserne forvandlet til et ja, da Microsoft med et overraskende træk bilagde sine stridigheder med Sun.
Kampen mellem de to leverandører har stået på flere fronter. Blandt andet var Sun blandt de mest aggressive i bestræbelserne på at få Microsoft dømt i den endnu ikke helt afsluttede antimonopolsag, som tog sin begyndelse midt i 90erne. Og Sun har haft en serie træfninger med Bill Gates & co. omkring Java-programmeringssproget.
Hvorfor så pludselig denne fred og idyl, hvor Microsofts Ballmer og Suns McNealy sidder på en pressekonference med hele tandpastasmilet fremme?
Det mest indlysende svar er ikke, at de to har gået i de samme skoler på samme tidspunkt (for det har de!), men at Microsoft trænger til fred. Den seneste sag, Seattle-giganten har måttet ofre ressourcer på, udspringer fra EU, og her har Sun også båret ved til kætterbålet. Men alle disse sager er begyndt at forstyrre på Microsofts indre linjer, og de er egentlig helt unødvendige. For selv om Microsoft skulle blive tvunget til nogle indrømmelser omkring Windows, så vil det ikke ændre en tøddel ved Microsofts markedsdominans.
En form for venskab med Sun dæmper krigstrommerne. Microsoft kan vende tilbage til kodelinjerne, og freden kan sænke sig over en branche, som ikke længere er et pionerland med kampe mellem cowboys og indianere, mellem gode og onde. Det sidste er så den erkendelse, vi andre skal vænne os til.