Efter to år som landechef for det danske og norske marked har Allan Friis fra Navigon fået yderligere en kasket. Fra sommeren 2008 overtog danskeren formelt også ansvaret for Benelux, og dermed Navigons salg i Holland, Belgien og Luxemburg, hvor markedet især er domineret af hollandske Tomtom.
Nu vil Allan Friis pendle fra hjemmet i Danmark til sine nye lande, foruden at passe sin hidtidige job som landechef for Danmark og Norge. Målet er at få en markedsandel i Benelux på fire procent det første år og dernæst vokse yderligere.
Før 2007 solgte Navigon udelukkende sin software via OEM-aftaler til hardwareproducenter og Navigon begyndte først at markedsføre sine navigationsenheder under eget brand i sommeren 2007. Han forventer en trecifret nordisk millionomsætning på egne GPSér i 2008.
»Branchen er lige nu inde i en konsolideringsfase, hvor nogle spillere trækker sig ud af markedet. Al vores energi kastes ind i at få et godt samarbejde med de store kæder og på at opnå en fremtrædende placering i butikkerne,« siger Allan Friis.