Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

SAP skipper .com

Den tyske kæmpe inden for virksomhedssystemer, SAP, har skippet alle ".com" og "e-" tilføjelser til sine produktnavne. De er overflødige, mener firmaet. Analytikere bifalder beslutningen.

Den tyske software-gigant SAP dropper alle .com og e-tilføjelser til sine produktnavne. Det gælder blandt alle selskabets palette af applikationer til mySAP.com, der fremover vil hedde mySAP Business Suite.

Desuden ændrer SAP sit koncernslogan, der indtil tirsdag hed "The best-run e-businesses run SAP", skriver CNet.

Sloganet ændres nu til "The best-run businesses run SAP".

- Det lille "e" er overflødigt, bemærkede SAP's talsmand Bill Wohl og tilføjede, at hvis et firma ikke er en e-forretning, så er det slet ikke en forretning.

Seneste i en række
SAP er blot det sidste i en lang række af firmaer, der har droppet net-tilføjelserne.

På toppen af dotcom-bølgen og de revolutionære taler om Den Ny Økonomi, der leverede uendelig hypervækst uden inflation, havde virksomhederne travlt med at signalere, at de var en del af net-avantgarden.

Utallige selskaber skyndte sig at føje ".com", "e-" eller herhjemme ".dk" til deres navne og produktnavne for at blive en del af det glamourøse opsving. Det varede lige indtil dotcom-boblen bristede i april 2000, og nedturen begyndte.

Flere analytikere vurderer da også, at det var på høje tid, at SAP ændrede navne. Som Joshua Greenbaum fra Enterprises Applications Consulting noterer:

- Jeg tror, at .com er udløbet som billet til berømmelse og held, men snarere er blevet en belastning at slæbe rundt på.

Mere kulør på SAP

SAP introducerede mySAP.com-konceptet i 1999. Det skete øjensynlig i et forsøg på at komme til at virke mere farverig og sprælsk end det grå og mekaniske image, som selskabet havde.

Derefter fulgte en række udskiftninger af logoer og produktnavne, hvoraf flere blev droppet igen i al stilhed.

Således lancerede selskabet i 1998 konceptet EnjoySAP med tydelig reference til Coca Colas berømte slogan "Enjoy Coca Cola".

EnjoySAP var betegnelsen for arbejdet med at få den grafisk brugergrænseflade på SAP-programmerne til at blive mere anvendelige og umiddelbart forståelige. Initiativet består, men navnet er droppet.

Navnet mySAP rører ERP-virksomheden dog ikke ved.

- Hæng på. Vi tror, at vi har et stærkt varemærke i mySAP, og vi er ikke klar til at ændre det lige med det første, siger SAP-talsmand, Bill Wohl.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere