Hvis ud gik og græd snot over at nyligt indkøbte Macbook måske slet ikke kunne følge med de nye Penrynbaserede, som Apple frigav i sidste uge, så er der godt nyt.
For Primate Labs første hastighedsundersøgelser viser, at den gamle Merom-baserede MacBook fra sidste år på 2 GHz, er en anelse hurtigere end den nye Penryn-baserede med 2,1GHz. årsagen til det skyldes den lavere L2 cache på 3 Mb, mod den gamle bundmodels 4 MB L2 cache.
Bortset fra det er der egentlig ikke de store forskelle på de nye Penryn MacBooks og de gamle Merom MacBooks. Det betyder at du altså ikke behøver at græde snot over de nye modeller alligevel.
Der er dog, trods den ubetydelige forskel i hastighed, alligevel en god grund til at kigge efter de nye MacBooks, for Penrynprocessoren er produceret udfra Intels 45-nanometerteknik, og det betyder lavere varmeudvikling og mindre strømforbrug, som igen betyder mere batteritid.