I går sikrede hostingselskabet Mondo sig en partneraftale med Microsoft om levering af kundestyringsværktøjet Dynamics CRM.
Nu har Mondo halet sin første kontrakt om levering af CRM Dynamics over nettet med det islandsk-baserede forhandlerhus Kerfi.
I første omgang bliver det islandske kunder, som får mulighed for at anvende kundestyringsløsningen over nettet.
Mondo er i øjeblikket på udkig efter flere distributører og partnere, som kan udbrede den webbaserede CRM-løsning på det globale marked.