I morgen er det slut for slut for mobiltelefonforhandleren Kurt Ovi A/S, der har ophørsudsalg og med udgang af april drejer nøglen om for sidste gang. Indehaveren Kurt Ovi går som 62-årig på pension på grund af sygdom og har ikke kunnet finde en ny ejer til virksomheden.
Mens andre mobilforhandlere satser på at lange billige mobiltelefoner over disken eller at have den nyeste model på hylderne, har Kurt Ovi satset på service og montering af telefoner i biler, siger han. Han har i det seneste 30 år lavet over 50.000 installationer, og syntes det er skuffende, at der ikke er længere er folk, der gider have et arbejde der giver dem snavsede fingre.
»Når man roder med biler, får man snavsede fingre, og det er problemet, for nu om dage vil folk hellere sidde bag en computer,« siger han.
Kurt Ovi er en af mobilbranchens pionerere og startede med at sælge landmobile radioer tilbage i 1977. Siden var han en af de første til at sælge mobiltelefoner og i virksomhedens storhedstid havde Kurt Ovi A/S fem butikker. For et år siden lukkede butikken på den prestigeprægede adresse på Åboulevard ved søerne i København og nu er der kun butikken i Bagsværd tilbage. Siden 2002 har selskabet haft et samlet underskud på 18 millioner kroner.