Det har også medvirket til beslutningen, at flere detailkæder konsoliderer på nordisk plan, og således har brug for at få et ensartet setup i hele Norden, oplyses det. I forvejen benytter Sandberg it-distributørerne Tech Data og Actebis.
»Med SMG som distributør, kan vi nu langt bedre tilgodese de distributionsbehov, som forhandlerne efterlyser. Som et led i vores nordisering har vi behov for et samarbejde med en nordisk dækkende, ledende distributør - og her er valget af SMG naturligt. Ud over at det er vældig profitabelt for forhandlerne at have sortimenter af Sandbergs produkter i butikken, skal det også være let tilgængeligt og nemt at have med at gøre. Det bliver det nu, i kraft af den nye distributionsaftale med SMG,« lover salgschef Jan Holm fra Sandberg.
For SMG er der især det fast koncept for tilbehør, der har virket tiltrækkende.
»Der findes masser af småtilbehør på markedet, som blot er produkter på en prisliste. Sandberg er et helstøbt koncept, som giver forhandlerne de fordele, som vi kan stå inde for, nemlig en god bundlinie og et minimalt besvær - en forretning, de bliver glade for. Det er et stort plus,« siger Ole Mortensen fra SMG om den nye leverandør.
Distributionsaftalen med SMG dækker foreløbigt Danmark, men vil gradvis blive udbygget til at omfatte hele Norden.