Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Callisoft er starten på Danwares shoppingtur

Danwares købelyst er ikke mættet med det nylige opkøb af sikkerhedsvirksomheden Callisoft. Der kan snart ventes flere opkøb fra Birkerød-virksomheden, der efter 15 år som specialist i fjernbetjeningssoftware nu vil til at udvide forretningen.

»Vi har ikke tænkt os at stoppe ved Callisoft. Vi har helt konkrete planer om opkøb, men mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt,« siger Danwares administrerende direktør Peter Grøndal hemmelighedsfuldt.

Ifølge direktøren har det i nogen tid været Danwares ønske at komme ind på sikkerhedsmarkedet, men først nu er det lykkes at finde en tilstrækkelig interessant virksomhed, der kunne erhverves for en tilstrækkelig interessant pris. Prisen har været fire millioner "up front", men det endelige beløb kan blive hele 27 millioner, hvis Callisoft klarer sig rigtig godt.

»Baggrunden for købet er, at Callisoft har nogle dygtige programmører, der har udviklet en interessant "værktøjskasse", som de har brugt til at lave en firewall og et intrusion prevention-produkt, som vi godt kan se ideen med,« forklarer Grøndal.

Callisoft er i dag en ganske lille virksomhed med kun seks ansatte, hvoraf fire er teknikere. Det er den nye ejers plan, at medarbejderstaben i den kommende tid skal udvides med et par stykker, så afdelingen for alvor kan komme op at køre.

I løbet af 2003 lanceres et Callisoft-udviklet Danware-verificeret produkt, der er målrettet mod virksomheder. Det bliver en firewall, der skal supplere virksomhedens normale firewall og installeres på hver enkelt pc for at holde interne angreb ude.

»Ifølge IDC kommer 60 procent af alle angreb i dag indefra, og den årlige vækst på området er 40 procent,« oplyser Grøndal. Han påpeger, at selv om det skulle vise sig, at IDC's tal ikke helt kommer til at holde, så er det et marked, hvor der er penge at tjene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere