Halvdelen af alle forældre har ikke en anelse om, hvad deres mindreårige børn laver på nettet. Det konkluderer en undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Trend Micro i England.
I en undersøgelse svarer cirka 50 procent af forældrene, at de ikke taler med deres børn om livet på nettet.
I den gruppe af forældre, der jævnligt taler med børnene, er der et udbredt håb om, at børnene ville bruge mindre tid på sociale netværk. Primært fordi forældrene bekymrer sig over, om børnene udvikler deres evner til ansigt-til-ansigt-kommunikation.
Ifølge undersøgelsen er det ikke udbredt med decideret overvågning af børnene. Det gør kun tre procent af forældrene, og den resterende gruppe på 97 procent svarer, at de enten ikke ved eller ikke har lyst til at vide, hvordan de kan overvåger barnets bevægelser på nettet.
Det er en tendens, som peger i retningen af opfordringen fra det danske medieråd, der anbefaler, at man ikke udelukkende holder sig informeret om børnenes net-vaner ved at overvåge dem, men at man bruger tid med at snakke med dem.