Acers bestyrelsesformand J.T. Wang overvejer et opkøb af en computerproducent, der skal styrke Acers pc-forretning. Det skriver elektroniksitet Digitimes, der fortæller, at Acer i øjeblikket er i forhandlinger med flere producenter. Forhandlingspartnerne er især ejerne af japanske mærker, der har andre forretningsområder end computer. Digitimes spekulerer på Toshiba, som et muligt opkøbsmål, omend Acers bestyrelsesformand ikke har nævnt nogle producenter ved navn.
Et opkøb vil tilføje et femte brand til Acers familie foruden Emachines, Gateway, Packard Bell og Acers eget mærke.
Mens Acers hidtidige opkøb Ifølge J.T. Wang har øget Acers globale markedsandel, skal det nye opkøb fokusere på at give Acer nye teknologier eller marketing.