Nocom købte Turnit-gruppen i foråret 2005, og indlemmede gruppens selskaber i Nocom-koncernen sidst i marts 2005. Men det er aldrig lykkedes for Nocom at få fuldt ejerskab af Turnit.
Senest forlængede Nocom tilbudsfristen til Turnit-aktionærer til 6. februar, men den frist holdt ikke. Nu er fristen forlænget til 28. april klokken 15.
Nocoms problem er, at det kræver 90 procent af aktierne at tvangsindløse resten. Og Nocom har kun 86,5 procent af aktierne. Derfor er selskabet nu nødt til at forlænge tidsfristen igen.
Turnit blev afnoteret fra den svenske børs i maj 2005.