Artikel top billede

Hacking tvinger Microsoft til at kryptere Hotmail

Firefox-udvidelsen Firesheep for Microsoft til at reagere ved at kryptere hele datatransmissionen på deres Hotmail-tjeneste.

Hos Microsofts postsystem Hotmail er der nu mulighed for at aktivere SSL-kryptering under hele den aktive session. Tidligere blev SSL-kryptering kun brugt til at beskytte udvekslingen af brugernavn og kodeord under log-in, mens resten af dataoverførslen skete uden kryptering. Men dermed er der risiko for, at hackere kan opfange data og få adgang til dine e-mails.

Microsoft fortæller om den nye full-session HTTPS kryptering i sin Windows Live blog. Selvom softwarefirmaet ikke nævner det med et eneste ord, er der næppe tvivl om, at det er Firefox-udvidelsen Firesheep  der har tvunget Microsoft til at reagere. Firesheep gør det muligt at overtage en aktiv session på Facebook, Hotmail eller andre tjenester med ét enkelt klik.

Programmet udnytter netop det faktum, at den såkaldte session-cookie sendes ukrypteret. De fleste tjenester sørger efterhånden for at kryptere selve login-processen, men herefter sendes cookien og websiderne uden kryptering, og det betyder at det er nemt at opfange dem.

Firesheep opfanger session-cookies fra brugere i samme trådløse netværk, men det kan også bruges i kablede netværk ved at anvende det såkaldte ARP-spoofing.

Problemet er ikke nyt – det har faktisk eksisteret lige så længe som cookies – men Firesheep viser, at det er utroligt let at overtage fremmede sessions og dermed aflure private data. Programmet er allerede downloadet mere end 700.000 gange.

Der findes også en anden Firefox-udvidelse, Blacksheep, som sender falske cookies ud på nettet og holder øje med, om nogen forsøger at opfange dem med Firesheep.

Det ventes at Facebook og andre populære internet-tjenester vil følge Microsofts eksempel og tilbyde fuld kryptering under hele session-forløbet. Hos Hotmail skal brugerne selv manuelt aktivere SSL/HTTPS.

Microsoft fortæller at SkyDrive, Docs, Photos og Devices under Windows Live også fremover bruger kryptering til alle data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere