Apple bejler til kanalen

Apple vender sig mod det SMB-marked, som producenten hidtil har ignoreret, og slækker kravene for at få forhandlerrabat.

Et charmeangreb fra Apple på den danske it-kanal skal få flere forhandlere til at tage Apples produkter til sig. CRN erfarer, at producenten har slækket sine hidtidige krav om, at der skal være dedikerede sælgere i butikker, som udelukkede arbejder med Apple, samt at også kravet til sælgernes uddannelse er sænket.

Apples initiativ vækker begejstring hos Apples danske distributør, Rosenmeier Electronics, som et nyt udspil til at få mere liv i forhandlerkanalen.

»Jeg synes, det er rigtigt spændende, at Apple endelig kommer ud af hullerne i forhold til, at se de muligheder, der ligger hos SMB-forhandlere. Det har man ikke tidligere set. Tidligere har man stillet sig tilfreds med de forhandlere, man havde,« siger Jørn Rosenmeier.

Han fortæller, at der har været mange SMB-forhandlere, som besidder kompetencer indenfor specielle segmenter, hvor Apple-produkter kan være interessante. Men de har hidtil ikke kunnet få funktionelle rabatter. Men med det nye tiltag, kan de få de rabatter, der er nødvendige for, at de kan komme ind og tage markedsandele fra HP.

Senioranalytiker Anders Elbak fra IDC ser dog skeptisk på, om det er det rette tidspunkt for forhandlere at forsøge sig med Apple.

»Jeg er som sagt ikke sikker på, at det er den rigtige timing, men hvis Apple vil bredere ud i erhvervsmarkedet, så er det SMB-markedet, de skal gå efter. Man kan sige, at deres brand er betydeligt mere værd end for to og et halvt år siden. Men jeg tror stadig, det kan blive svært at komme ud over det traditionelle Apple-kundegrundlag,« siger Anders Elbak.

Han vurderer, at det vil kræve en del knofedt i at opbygge en erhvervsafdeling med Applesalg.

»Forhandlerne har absolut nogle muligheder, hvis de vil lægge det ekstra arbejde i det, som der skal til for at være i erhvervsmarkedet. Mange forhandlere er jo egentlig glade for at sælge Apple. Og mange af dem har i forvejen også erhvervskunder i deres kundekreds. Så jeg tror bestemt heller ikke, det er en umulig mission for Apple,« siger Anders Elbak.

I Danmark har Atea siden 2007 været Appleforhandler, og oplever også en øget interesse fra virksomhederne.

»Der er et pres fra den nye generation på arbejdsmarkedet for at få Apple, så flere virksomheder åbner op,« siger Ateas salgsdirektør Per Søgaard med ansvar for Applesalget.

Han genkender billedet af it-cheferne, der ikke længere ser rødt ved synes af Apple i deres maskinpark.

»Virksomhederne syntes ikke det er så farligt, for de har fået erfaring for, at det virker fint,« siger Per Søgaard.

Apple har ikke ønsket at medvirke til denne artikel.

Læs mere i CRN 07/2009, som netop er udkommet.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere