It-profil: Drømmer om en Nobelpris i kvantefysik

Bo Martinsen er 34 år og koncerndirektør for Norriq med ansvar for 170 ansatte. Privat er han far til tre børn. Når han skal slappe af, sker det alene på fisketur uden mobiltelefon.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Jeg tror på, at it-strategien på sigt vil blive den vigtigste strategi for, hvordan man får kontakt med kunderne og vinder markedet, og det er spændene at være en del af en branche, der står for denne udvikling: Det kræver dog, at branchen bliver bedre til at sætter ambitiøse fremtidsmål, og det er det, jeg ser som vores største problem. Vi skal hæve niveauet og målene for, hvad der tjener kunderne bedst.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det var en stor beslutning at gå over til leverandørsiden og skabe Norriq. Men jeg har altid vidst, at jeg vil deltage i kampen og være med til at udbrede et godt produkt. Det er fantastisk at se, hvor hurtigt og hvor langt vi er nået med Norriq og samtidigt kunne se, at udviklingen vil fortsætte i den retning.

Hvad er du mindst stolt af?
Sådan tænker jeg faktisk ikke. Det gælder om at nyde sine sejre.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg er inspireret af Bill Gates - han forstår at blande vision og forretningssans. Jeg er i det hele taget meget betaget af Microsoft som organisation, samt de arbejdsværdier, der er baseret på store visioner, en sund, men hård, konkurrence og en stærk vindermentalitet.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Vi siger det vist alle - men samme sted. Blot ville jeg gerne være et eller to år længere fremme med mine planer.

Hvad laver du om 10 år?
Min forretningsplan løber over mange år, og jeg er desuden meget glad for udfordringerne og mulighederne i lederrollen, så ændringerne bliver mere kvantitative end kvalitative. Jeg kan godt forestille mig, at jeg om ti år er chef for 10.000 mand.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg ville lave et forskerteam og få en Nobelpris for forskning i kvantefysik. Det er vel ikke for meget at drømme om?

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Jeg tror, at vi konstant skal udfordre middelmådighed og den silotænkning, der betyder, at branchen ikke rykker sig. Vi skal tænke stort og innovativt, hvis vi skal skabe værdi for vores kunder. Det betyder, at vi som leverandører skal kunne tage ansvar for alle dele af kundens forretningsløsning. Der skal være plads til store armbevægelser.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Igen er der tale om at hæve ambitionerne. Vi burde skabe en overordnet plan og udvælge nogle brancher, hvor vi vil være nummer ét i verden. Derefter gælder det om at køre planen meget konkret og udpege de rigtige ledere til at eksekvere den.

Hvordan takler du arbejdspres?
Når jeg sidder med så mange Lego-klodser, gælder det om at kunne uddelegere. Det er den eneste måde jeg kan bevare overblikket og sikre kvaliteten på. Jeg er utrolig heldig, for jeg er omgivet af mange dygtige mennesker, der kan løfte ansvaret.

Hvordan kobler du af?
Jeg er et familiemenneske, og jeg elsker at have alle samlet i vores sommerhus. Men når jeg skal helt uden for mobiltelefonens rækkevidde, så tager jeg alene på fisketur.

CV:
2007: Koncernchef, Norriq
2002: Salgs- og partnerchef, MBS Small Business, Microsoft
2001: Chef for SMB-divisionen, Navision
2000: Account manager, Damgaard
1999: Large Account Manager, Compaq
1998-2000: Ejer af firma i New Zealand
1998-1999: It-projektleder, Erhvervs- og økonomiministeret, New Zealand




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere