Artikel top billede

BI-konsulnethusene Platon og Affecto frygter ikke indtog fra verdens fire største revisionshuse på det hastigt voksende marked.

It-direktør: Sådan eliminerede revisor konkurrent

De etablerede it-konsulenthuse frygter ikke de store revisorhuses indtog på BI-markedet. Faktisk eliminerede et revisorselskab en ellers dygtig konkurrent.

Læs også:

Analytiker: Her er fremtidens vinder BI-firma

"Vi føler ikke, at de puster os i nakken".

Sådan lyder meldingen fra administrerende direktør Claus Kruse fra en af Nordens største BI-rådgivningfirmaer, Affecto, med mere end 600 BI-konsulenter, når han skal vurdere verdens fire største revisionsselskabers indtog på det danske BI-marked, som du kan læse mere om her.

Direktøren understreger, at han selvfølgelig ikke ved, hvad fremtiden bringer.

"Men på nuværende tidspunkt har vi ikke mærket noget til dem," fortæller Claus Kruse.

Man får ikke erfaringen gratis

Affectos danske chef peger desuden på, at der er stor forskel på at rådgive omkring de forretningsmæssige perspektiver ved BI, til at rådgive og styre hele værdikæden indenfor BI fra BI-forretningsrådgivning over BI-arkitektur og projektstyring til den endelige tekniske BI-implementering.

"Man får ikke bare lige fra den ene dag til den næste, hvad der svarer til 10 til 15 års implementeringserfaring fra mange hundrede rådgivningsprojekter af BI-løsninger," siger Claus Kruse.

Han ser imidlertid flere positive ting ved revisorernes fokus på BI-markedet.

"Det er positivt, at de med deres revisorbaggrund er med til at sætte øget fokus på BI-agendaen," siger Claus Kruse.

Claus Kruse pointerer slutteligt, at mange store konsulenthuse igennem årene har forsøgt at få fodfæste på BI-rådgivningsmarkedet.

Men særligt omkring implementerings- og integrationsdelen er det meget svært, mener Claus Kruse.

Derfor har de store konsulenthuse ringe succes

Samme melding lyder fra BI-rådgivningsfirmaet, Platon.

"Vi ser selvfølgelig alle de rigtigt mange konsulentfirmaer, der på et eller andet niveau har ambitioner om at levere business intelligence-ydelser, som potentielle konkurrenter," fortæller Michael Borges fra Platon.

Han forklarer, at det danske BI-konsulentmarked generelt er karakteriseret ved, at det er domineret af mindre såkaldte "pure plays", der typisk baserer sig på et partnerskab med en specifik teknologileverandør.

"De store management konsulenthuse har, gennem alle de 20 år jeg har været i branchen, forsøgt at komme ind på markedet, men de har haft overraskende ringe succes - specielt når man sammenligner med deres markedsposition i andre lande," siger Platon-direktøren.

For eksempel købte PWC for nogle år siden det succesfulde "pure play" BI-konsulenthus BusinessMinds, men resultatet af dette har ifølge Platons opfattelse været, "at det praktisk talt eliminerede en ellers dygtig konkurrent".

"Sammenfattende har vi selvfølgelig behørig respekt for de store management konsulenthuse, men vi opfatter dem ikke i dag som vores væsentligste konkurrenter, da vi sjældent møder dem i åben konkurrence," siger Michael Borges.

Faktisk synes han, at Platon selv har en unik position i det danske marked fordi det, ifølge direktøren, som det eneste kan levere både uafhængig rådgivning og implementering på en bred vifte af teknologier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering