Haburi har fået ny direktør

Tidligere administrerende direktør for Egmont Interactive, Hans Ryberg, satte sig i august i chefstolen i onlinetøjbutikken Haburi. Han fastslår, at virksomheden er tæt på break-even.

Mandag den 28. oktober holder en af pionererne inden for e-handel i Danmark, onlinetøjbutikken Haburi, tre års fødselsdag.

Det sker i en situation, hvor ingen e-butikker kan hvile på de virtuelle laurbær. Det har blandt andet betydet, at Haburi inden for det seneste år har skåret kraftigt ned på udgifterne. Medarbejderantallet er således reduceret fra 51 til 21.

Fødselsdagen bliver også holdt med en ny mand i direktørstolen for butikken, der ifølge egne oplysninger har omkring to millioner registrerede medlemmer af sit onlinecommunity, Haburi Club.

Hans Ryberg tiltrådte den 1. august som administrerende direktør, efter at Lars Ive i et par måneder bestred den post som midlertidig chef. Lars Ive sad i bestyrelsen for selskabet bag Haburi, The Virtual Factory Outlet A/S, da medstifter Michael Vad blev hentet til headhunterfirmaet Heidrick & Struggles.

Kender stifteren

Hans Ryberg har igennem årene bestredet flere direktørposter, blandt andet i Egmont Interactive med Sony PlayStation og herefter på en tidsbegrænset direktørkontrakt i selskabet Dentalman International A/S frem til foråret.

Han har fulgt Haburi på sidelinien siden starten og kender Michael Vad.

- Jeg kan godt lide at arbejde i opstartsvirksomheder og i et miljø med forandringer, lyder hans begrundelse for at sige ja, da han blev kontaktet af et rekrutteringsfirma.

Selv om Haburi har måttet lukke nede i flere lande og skære ned på de umiddelbare ambitioner om vækst, understreger Hans Ryberg, at han er kommet i spidsen for et bundsolidt selskab.

- Vi er tæt på break-even, og vi har en kreds af tunge investorer i ryggen; Nordea, Mærsk, Tryg og norske Northzone, siger han.

Satser på fusion med "strategisk partner"

Haburi satser på en skarpere skelnen mellem de brugere, der køber, og de, som ikke har lagt en krone i det virtuelle kasseapparat. Af samme grund er reklamerne på eksempelvis sitet blevet mere aggressiv.

Michael Vad bebudede i februar, at Haburi gerne vil købes. Til det siger den nye administrerende direktør:

- Jeg vil ikke bruge ordet købes. Vi er interesserede i en fusion med en strategisk partner, der kan optimere forretningsgrundlaget for begge.

Haburi omsatte i 2001 for 47,1 millioner kroner mod 15,6 millioner kroner i 2000. Det gav et underskud på 81,7 milllioner kroner mod et minus på 117 millioner kroner i 2000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere