Artikel top billede

Sådan rammes patienterne af EPJ-skandalen

Danske patienter har ikke fået det, som de var blevet stillet i udsigt på EPJ-området. Og konsekvenserne er alvorlige, påpeger patientforening.

Foreningen Danske Patienter, der er paraplyforening for 15 patientforeninger med tilsammen 830.000 medlemmer, opfordrer nu politikerne til at sætte fart på udviklingen af de elektroniske patientjournaler (EPJ).

Foreningens formand, Lars Engberg, fortæller, at det kun kan gå for langsomt.

"EPJ-udviklingen er blevet unødvendigt forsinket. Og patienterne har ikke fået det, som de var blevet stillet i udsigt," siger formanden.

Lars Engberg forklarer, at status i dag er, at der ikke er sammenhængende patientforløb.

"Groft sagt er den eneste røde tråd i et behandlingsforløb patienten selv. Oplysninger følger ofte ikke med, når patienten skifter hospital, eller når behandlingen overgår fra hospital til praktiserende læge eller kommunerne," uddyber han.

Problematikken med manglende sammenhæng mellem EPJ-systemer er kendt, fortæller formanden.

"Der sker fejl og svigt. Journaler bliver væk. Jeg har ikke lige et eksempel, men der sker selvfølgelig også alvorlige fejl," siger han.

Derfor så vigtigt

Formanden opfordrer derfor stærkt politikerne til at sætte yderligere skub i udviklingen.

"Det er vigtigt af flere årsager," siger Lars Engberg.

Eksempelvis i forhold til øget patientinddragelse, hvor patienter også skal kunne følge med i deres journaler.

"Det giver dokumenteret bedre resultater," siger han.

Foreningen finder det for så vidt uinteressant, hvem der bærer ansvaret for de mange forsinkelser af EPJ-projektet.

"Det gik stærkt i starten af nullerne. Mens det gik langsommere efter 2006, da Lars Løkke Rasmussen satte sig for enden af bordet," siger formanden.

"Men, om det skyldes regeringen, eller at regionerne ikke ville samarbejde, fordi de ikke sad for bordene, det ved jeg ikke," siger Lars Engberg.

Formanden noterer sig, at regionerne nu igen sidder for bordenden, men at regeringen heldigvis ikke har trukket sig helt ud.

"For det er vigtigt, der bliver holdt øje med udviklingen. Det kun kan gå for langsomt," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere