Artikel top billede

Leder: It er dødens pølse i en valgkamp

Computerworld mener: It er afgørende for Danmarks fremtid, for væksten og for vores omkostninger. Hvorfor spiller it så ingen rolle i valget?

Computerworld mener: It-industrien er et af Danmarks største erhverv. It er et grundlag for vores skolebørn, vores sygehuse, vores kommuner, vores virksomheder og desuden integreret på mange niveauer i de fleste danskere dagligdag.

Alligevel fylder visioner og planer for Danmarks brug af it stort set intet i valgkampen. Og på den måde er alt, som det plejer.
Selvfølgelig kunne det være forfriskende, hvis vi for en gangs skyld kunne se en valgkamp, hvor de politiske partier blæste til (valg)kamp for deres visioner for, hvordan Danmark bliver mere digital, mere effektiv, mere konkurrencedygtig og langt smartere til at gøre tingene end alle mulige andre lande ved hjælp af it.

Men sandheden er, at folketings-kandidaterne dybest set mener, at it ikke flytter stemmer, aldrig har gjort det og aldrig nogensinde kommer til det. Holdningen er, at ingen nogensinde hverken har vundet eller tabt et valg på it eller på at have holdninger til it.

It bliver med andre ord regnet for et motorrums-issue - noget, der kører i skjul for offentlighedens øjne og som passes af en lille gruppe eksperter med særligt indblik. Og altså ikke noget, der interesserer 'almindelige' vælgere, som der nu engang er flest af.

Det har de ganske ret i, viser disse tal.

Et fundament under velstanden

De seneste års krise har for alvor prikket hul på it-ambitionerne i ikke mindst det offentlige Danmark, hvor der i dag hersker en erkendelse af, at en bred og begavet anvendelse af informationsteknologi på mange måder skal være et fundament under Danmarks velstand i fremtiden.

Det afspejler it-ambitionerne hos valgets blokke, hvor man skal se godt efter for at finde forskellene.

De nærmest identiske budskaber lyder: Vi skal blive bedre til selvbetjening. Vi skal have mere velfærdsteknologi. Vi skal lægge vægt på cloud. Vi skal bruge it til at effektivisere og automatisere.

Det er synspunkter, som det er svært at være uenig i.

Det kan man selvfølgelig vælge at se som noget positivt. Danmarks nye regering vil uanset statsministerens partifarve videreføre en allerede etableret kurs på it-området, hvilket jo sikrer en form for stabilitet.

Men som en af de få danske industrier, hvis fremtidsmuligheder og betydning for fremtiden ingen sætter spørgsmålstegn ved, kan den danske it-industri med rimelighed forlange mere af de kommende politiske ledere af Danmark.

Som for eksempel at gå til valg på nye politiske it-visioner for Danmark. Når nu vi ved, at partierne her har mulighed for at positionere Danmark som et attraktivt it-investeringsland med visioner og ekstremt veluddannede folk.

Og når nu vi ved, at it er en motor under vækst. Og at vækst er det vigtigste for Danmark netop nu.

Hvem kommer først?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere