Artikel top billede

Mobile enheder skaber dansk it-vækst

Den nye mobile bølge trækker hele it-markedet op, vurderer ny IDC-analyse.

Smartphones og tavlecomputere skaber vækst på det danske it-marked. I 2011 bliver den samlede vækst på it-markedet på 6,3 procent og det skyldes i høj grad de mobile enheder. Sådan lyder konklusionen i en ny prognose fra IDC. Væksten i 2011 ser dermed ud til at blive højere end forventet.

Det store salg af smartphones og tavlecomputere har sat skub i markedet. Når det gælder salg af it-hardware er væksten på 15,2 pct. i 2011.

”Det er ingen tvivl om, at det er de mobile enheder, som trækker it-markedet op. Resten af markedet ligger på ganske få procent i vækst. Men vi forventer, at de andre dele af it-markedet gradvist får en højere vækst,” siger analytiker Anders Elbak fra IDC.

Væksten i de mobile enheder forventes at være aftagende i de kommende år, efterhånden som markedet bliver mættet, vurderer analysefirmaet.

De mange nye mobile enheder bliver set som en mulighed for at skabe relaterede services, og det kan skabe vækst i hele it-branchen.

"Kan smartphones og tablet-computere skabe flere relaterede services, er der ingen tvivl om, at der igen er gode udsigter for den danske it-branche," siger Anders Elbak.

Den forventede vækst i 2011 er på 4,1 pct. for software og 2,1 pct. for it-services i Danmark. Til næste år ventes lidt højere vækst for software og it-services, mens væksten i hardware-salget ventes at falde til 8,4 pct.

Hvis man ser på it-markedet på verdensplan, så regner IDC med en vækst på 7,5 pct. i 2011 og 7,4 pct. i 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere