Artikel top billede

Vil Googles Kina-krig ændre verden?

Google kan trykke på ?delete?. Kina kan starte handelskrise.

Flere tvivler stadig på, om Google overhovedet vil gøre alvor af sine trusler om at forlade Kina. Men hvis parterne står hårdnakket fast på hver deres krav, kan situationen udvikle sig, og måske i det lange løb udvikle sig dramatisk.

Google vil ikke leve op til den strenge censur i landet, efter det er kommet frem, at kinesere – ifølge Google på regeringens foranledning – har hacket sig ind i brugeres Gmail-konti og desuden hacket flere amerikanske firmaer.

Det kan fremstå som en tom trussel at true med at forlade det enorme kinesiske marked. Men Google har måske et tilpas skræmmende våben, mener Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp, der har funderet over Googles næste træk.

”Googles virkelige magtmiddel er at de-indexere Kina: Fjerne alle kinesiske sider fra deres index. Det tager efter sigende 7 minutter at gennemføre. Stort set hele Kinas vækst de sidste 10 år følger af udlandets evne, takket være Internettet, til at finde producentvirksomheder i Kina. Hvis Kina fjernes fra Googles syn på verden, vil det være et kraftigere slag end nogen FN/WTO handelssanktion man realistisk kunne forestille,” skriver Poul-Henning Kamp på sin blog.

Men selv uden en drastisk de-indexering kan det komme til at gøre økonomisk ondt på Kina, at varemærket Google forsvinder. Ifølge estimater ville 50.000 personer, der direkte arbejder med Google-reklamer, kunne se frem til arbejdsløshed. Og flere end 20 millioner vil miste omsætning på grund af den manglende eksponering på Google.

Global krise
Og hvis ikke Kina er bange for at miste 50.000 arbejdspladser, så kan de også få andre bekymringer.

Lektor på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, siger ifølge Computerworld, at den nuværende situation kan udvikle sig til ”en regulær international handelskrig og global økonomisk krise”, hvis kineserne nægter at bøje sig i sagen.

Det er nemlig ikke første gang, at Kina foretager sig ting, som resten af verden betragter som handelshindrende. WTO kan være tæt på at oprette toldmure – og dem vil amerikanerne lynhurtig tilslutte sig.

"Den amerikanske regering bakker fuldt op omkring Google. Det ser vi med Hillary Clintons udmeldinger på området. Amerikanerne er bevidste om, at det er digitale varer, de skal leve af at sælge i fremtiden, så Kinas regulering på området er at ramme dem på deres levebrød," siger Jens Ladefoged Mortensen.

USA og Kina er i øjeblikket meget afhængig af hinanden. USA skylder enorme summer til kineserne. Og kineserne sidder på en markant del af produktionen til det amerikanske marked.

Kineserne har også den lurende interne trussel, at sagen kan udvikle sig til systemskifte, hvis sagen eskalerer. Det kunne ske, hvis andre store firmaer følge i Googles fodspor.

Et anden element er den voksende middelklasse i Kina, der måske ikke vil være lige så villig til at blive udsat for censur og nægtet informationer, som de fattige kinesiske arbejdere hidtil har været det.

Bliver truslen over hovedet til noget
Der er dog flere ting, der taler for, at Google på længere sigt sikkert vil bøje sig for kineserne.

For eksempel vil det have økonomisk konsekvenser for Google at vende ryggen til Kina, netop når Google for alvor vil sætte sig på det mobile brug af internettet. Både med deres egen telefon og i forhold til den generelle udbredelse af styresystemet Android.

Set fra et iskoldt økonomisk synspunkt det ikke smart at sige nej til markedsandele i Kina. Landet er simpelthen for stort til at man som global spiller kan forsvare at ignorere det.

"På den lange bane vil investorene se det som et minus at Google ikke ønsker at deltage i den enorme kinesiske vækst," siger analytiker Youssef Squali til CNN.

Aktiemarkedet har da også allerede straffet Google for at rasle med sabelen. I mellemtiden er aktieværdien for den kinesiske søgemaskine Baidu, der kæmper med Google om det kinesiske marked, steget betydeligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere