Microworld i betalingsstandsning

Kursus-firmaet har skåret ind til benet og håber på, at international vækst kan vende skuden.

Microsoft risikerer at miste en af sine største certificerings-partnere.

Microworld ApS ansøgte i sidste uge om en frivillig betalingstandsning.

I begyndelse af juli forsøgte ledelsen i Microworld at indgå en frivillig akkordbetaling med samtlige leverandører, hvor ikke alle kreditorer var garanteret en fuld tilbagebetaling. Det endte med, at 74 procent af kreditorerne svarede på brevet, og 86 af dem gjorde det med en positiv tilkendegivelse.
Men den frivillige akkordordning var betinget af 100 procent tilslutning. Derfor tog ledelsen initiativ til en betalingsstandsning i onsdags.

”Det har vi valgt at gøre for at sikre os et pusterum og for at kunne fokusere på driften,” siger Nils Claudi Arlund til ComON.

Betalingstandsningen giver Microworld cirka tre måneder uden at betale eksisterende gældsposter.

Internationalisering har tappet kræfter
Men selv om en betalingsstandsning kan munde ud i en konkurs, så er ambitionen stadig overlevelse og vækst. Det seneste halve år har budt på effektiviseringer og nedskæringer. Blandt andet er hovedkvarteret på Nørrebro er flyttet til Herlev for at skære ind til benet.

”Vi har været på markedet i 14 år, og det skal vi blive ved med at være,” lyder det fra medstifter Jesper Dohn.

Han overlod tidligere i år roret til Nils Claudi Arlund og har selv i lang tid fokuseret sine kræfter på Microworlds ambitioner i udlandet. De to erkender, at Microworld de seneste år nok har haft for meget fokus på et mulig lukrativt internationalt marked og i begejstringen underprioriteret firmaets kerneområde med undervisning og certificering i Microsoft-produkter i Danmark.

Det er ikke uden grund, at Microworld har satset hårdt på det internationale marked. Microworld indgik i 2007 en global aftale om e-learning for Microsoft (MS). I Microworld Nova leverer firmaet et it-system, Novacore, og knowhow til at systematisere den e-learning, som Microsoft tilbyder til produkter som Windows og Office. Løsningen tilbydes nu af 30 europæiske partnere.
Sideløbende markedsfører Microworld MSCertKit. Det er et læringskoncept, der sammenkobler øvelser, online hjælp og træningsforløb i forbindelse med de mere krævende MS-certificeringer.
MSCertKit sælges til Microworlds kollegaer på det internationale marked. Altså andre af Microsofts lærings-partnere (Microsoft Certified Partner for Learning Solutions). Her øjner Microworld en god forretning i markedet.

”I Microsofts nuværende system bliver næsten alle Gold-partners, og det gør det svært for de forskellige partnere at adskille sig fra hinanden. Det laver Microsoft om på med det nye partnersystem, som netop er blever præsenteret. Her kommer der nye, højere krav. Microsoft anslår, at det kommer til at betyde, at partnerkanalen selv kommer til at efterspørge 160.000 certificeringer inden for en periode på 12 måneder. Det er selvfølgelig et marked, vi gerne vil have fat i,” indrømmer Jesper Dohn

Det er de internationale forhåbninger og den tilrettede hjemmebane, der får Microworld til at håbe på bedre tider.

”Både i juni og juli er vi gået over budget på ordresiden. Så vi tror på en fortsat fremgang. Det er selvfølgelig bare en mavefornemmelse, men det er de samme meldinger, vi får fra andre i markedet. Og det er klart, at vi heller ikke havde fået lov til en betalingsstandsning, hvis ikke Skifteretten kunne se nogle positive udsigter,” siger Nils Claudi Arlund.

Betalingsstandsningen vedrører udelukkende Microworld Aps. Søsterselskabet Microworld Nova er ikke berørt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere