McAfee VirusScan installerer usikre ActiveX-moduler

Et af de mest populære antivirus-programmer installerer komponenter, som kan give uvedkommende adgang til pc'en.

Sikkerhedseksperten Jonathan Payne har fundet en fejl i det populære antivirusprogram McAfee VirusScan. Når man henter en prøveversion af programmet på softwarefirmaets hjemmeside installeres en række usikre ActiveX-komponenter, som kan give hackere adgang til computeren.

Fejlen findes i det program, som anvendes til at installere prøveversionen af VirusScan - hvis man har købt programmet på en cd-rom, skulle man således ikke være sårbar.

Jonathan Payne har frigivet en forholdsvis harmløs eksempel-kode, som udlæser informationer om baggrundsbilledet på pc'en. Men ved at ændre en enkelt linie kan man i stedet hente oplysninger om navneservere i netværket eller andre data, som kan misbruges til at gennemføre et hacker-angreb.

Det danske sikkerhedsfirma CSIS har testet koden under Windows 2000 med IE 6.0 og bekræfter, at fejlen kan bruges til at læse filer og andet indhold på det lokale system.

Den eneste løsning er at deaktivere ActiveX-komponenter helt, men det kan give problemer med at hente opdateringer til antivirus-programmet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere