Dating-firma går ind i telekrigen

Det danske internet-selskab Freeway, der er bedst kendt for tjenesten Dating.dk, går nu ind på markedet for bredbåndstelefoni.

Freeway har købt sig til halvdelen af anparterne i et af de små og forholdsvis ukendte firmaer, som har skabt sig en forretning ved at tilbyde billige opkald over internet, det såkaldte ip-telefoni. Med investeringen i den nystartede televirksomhed Telefin kommer Freeway ind på et marked, der er præget af store forventninger - ikke mindst hos de store teleselskaber, der alle har en ip-telefoni-løsning i skuffen.

Cybercity er klar med sit udspil i næste måned, og Tele2 gik på banen i dag med sit produkt, Talk2net, der på mange punkter minder om Telefins tjeneste. Begge løsninger er baseret på en hardware-adapter, der sættes mellem den almindelige telefon og bredbånds-forbindelsen.

»Bredbåndstelefoni er et område i kraftig udvikling, og vores mål er at erobre en lille bid af markedet inden de store aktører for alvor kommer ind og sætter sig på det hele,« siger Morten Wagner jr., der er medstifter af Freeway.

Prismæssigt ligger Telefin og Tele2 meget tæt op af hinanden - med en væsentlig forskel. Begge tager 100-150 kr. i oprettelse og 600-650 kr. for hardware-adapteren. Telefin har det billigste abonnement, som koster 20 kr. om måneden, mens Tele2 forlanger 100 kr.

Men så er det også slut med at betale hos Tele2 - ihvertfald hvis man nøjes med at ringe til det danske fastnet - mens Telefin opkræver ni øre i minuttet. Det betyder at man skal telefonere 15 timer om måneden, før de 80 kroner ekstra i abonnement til Tele2 er tjent hjem igen. Telefins mobilpris er desuden noget lavere end Tele2's.

Konceptet hos Telefin er baseret på, at kunderne på forhånd indbetaler penge på deres samtalekonto - en betalingsmodel, som også anvendes af den populære tjeneste Skype.

Freeway oplyser at den oprindelige stifter af Telefin, Hans-Henrik Andresen, fortsætter som adm. direktør og medejer i selskabet. I forvejen driver Viborg-firmaet Freeway en række danske og udenlandske nettjenester, hvor portalen Dating.dk er den mest kendte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere