Artikel top billede

Oracle vil ikke længere udvikle software til Itanium

Oracle dropper nu helt Intels Itanium-platform. Men HP holder fast i Itanium-baserede servere.

En af verdens største producenter af firmasoftware, Oracle, har nu besluttet at stoppe udviklingen af nye programmer til Itanium-platformen. Det skriver det amerikanske Computerworld. Itanium blev lanceret helt tilbage i år 2000.

Intel valgte bevidst at chippen ikke skulle være kompatibel med de eksisterende 32-bit-cpu''er for at kunne patentere centrale koncepter i chippens design, så konkurrenterne ikke kunne fremstille kompatible processorer.

Men det betyder også at x86-software ikke kan køre direkte på Itanium. Software skal udvikles specielt til denne platform.

”Efter flere samtaler med Intels ledelse har Oracle besluttet at stoppe al softwareudvikling til Itanium mikroprocessoren. Intels ledelse har gjort det klart at deres strategiske fokus er x86 mikroprocessoren og at Itanium nærmer sig enden af sin livscyklus,” skriver Oracle i en meddelelse.

Intel fortæller dog at man fortsat vil holde fast i Itanium-platformen, selvom Itanium aldrig er blevet den store succes.

Microsoft fortalte allerede sidste år at man ville indstille sin softwareudvikling til Itanium. Det skete lige inden lanceringen af Intels Xeon 7500 processorer, som er de første high-end Xeon modeller som indeholder funktioner som man tidligere kun kunne få i Itanium.

Red Hat stoppede også udviklingen af Itanium-software i 2009. Men HP holder fast i sine Itanium-baserede servere.

Oracle lover at man fortsat vil yde support til sine eksisterende kunder med software der kører på Itanium.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere