Sønderjyder prøveklud for kommunale it-sammenlægninger

Seks sønderjyske kommuner skal forud for kommunesammenlægningerne ved årsskiftet 2006/2007 udvikle og afprøve en it-drejebog sammen med KMD.

Kommunerne Bredebro, Højer, Løgumkloster, Skærbæk, Tønder og Nørre Rangstrup under et kaldet de vestsønderjyske kommuner (VSK-kommunerne) går nu i gang med at hjælpe KMD med at udvikle og afprøve en drejebog for it-sammenlægninger i forbindelse med strukturreformen.

KMD og VSK-kommunerne har således indgået en partneraftale om at stille viden og kompetence til rådighed for hinanden, både når det gælder samkøring af teknik og organisatorisk implementering, f.eks. i form af projekter.

VSK-kommunernes formål med partneraftalen er at undersøge muligheden for at blive færdig med it-sammenlægningerne allerede i sommeren 2006. Derfor søger kommunerne via Kommunernes Lnadsforening samtidig om lov til at fusionere it'en inden 1.1.2007, hvor selve kommunesammenlægningerne efter planen skal gennemføres.

»Der bliver rigeligt andet at se til omkring årsskiftet til 2007, derfor undersøger vi muligheden for at få it'en på plads allerede midt på året. Det gør vi dels, så vi kan koncentrere os om at yde service over for borgerne og ikke skal spekulere på it i den hektiske tid, dels så andre kommuner kan nå at drage nytte af erfaringerne,« siger formanden for VSK-kommunernes it-koordinationsgruppe, Thorkild Præstegaard, der er kommunaldirektør i Bredebro Kommune.

VSK-kommunerne finder det naturligt at være frontløber på it-sammenlægninger. Fire af de seks kommuner har i tre år etableret fælles skatteforvaltning, fælles løn- og personalekontor samt fælles inkassokontor, og fem af de seks kommuner har fået fælles miljøafdeling samt fælles it-afdeling med fælles it-infrastruktur.

»Vi er så parate, vi kan blive, så nu vil vi gerne i gang med at finde best practise for it-systemer og forretningsgange, så vi ved, hvad vi skal føre med os,« siger Thorkild Præstegaard.

For KMD er der tale om den første af tre til fem partneraftaler, der sammen med erfaringerne fra Bornholm skal sikre, at opgaverne bliver løst i tæt samarbejde med kommunerne.

»Det er vigtigt for os at finde kommuner, der er villige til at sparre i et meget tæt samarbejde om den komplekse opgave, som foreligger, så vi kan sikre et både trygt og effektivt resultat,« siger underdirektør Hans-Ole Møller-Madsen, der leder opgaven med strukturreform i KMD.

KMD ser også aftalen som principiel med hensyn til de tidsplaner, KMD kan planlægge ud fra.

»Hvis VSK-kommunerne får lov til at sammenlægge it-systemer inden årsskiftet 2006/2007, vil andre kommuner formentlig få samme mulighed. Selv om vi lægger an til at kunne håndtere en samlet overgang af KMD's og andre leverandørers it-systemer lige omkring årsskiftet, vil vi af praktiske grunde hellere fordele de enkelte it-sammenlægninger over en længere periode før og eventuelt også efter den politiske skæringsdato,« siger KMD-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere