En ud af tre danske annoncekroner går til Google

Søgeordsannoncering står for hver tredje danske annoncekrone på internettet, vurderer FDIM.

Samlet set blev danskernes færden på internettet 3,6 procent mere værd sidste år, viser en ny opgørelse. Til gengæld er det ikke danske netmedier, der tjener flere penge. Det er Google. De danske mediers omsætning gik omvendt tilbage.

Det er Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), der har lavet en opgørelse over den danske omsætning på annoncer på internettet i 2009. Foreningen fortæller, at annoncemarkedet var "ekstremt presset", men at de danske netmedier har klaret sig flot.

”Annoncørerne efterspurgte effekt, og det kan nettet give. Derfor har mediebudgetterne søgt mod nettet”, siger Christian Peytz, formand for FDIM.

Bannerannonceringen voksede med lidt over ni procent, men den vækst overgås stort af søgeord, hvor der var en vækst på 35 procent fra 2008 til 2009. FDIM baserer opgørelsen på medlemmernes indberetninger, men foreningens vurdering af eksempelvis Googles indtjening er et estimat baseret på interviews med bureauer og andre kilder i branchen.

Ved at fraregne søgeordskategorien fra FDIM's opgørelse, har ComON regnet sig frem til, at de danske netmedier solgte for 109 millioner kroner mindre i 2009 end året før. Det er fem procent mindre.

FDIM påpeger, at mange af annoncekronerne går ud af landet.

”Hovedparten af søgeordsomsætningen og i øvrigt en stadigt større del af den øvrige omsætning går direkte til udenlandske virksomheder, og bliver derfor ikke automatisk geninvesteret i nyt medieindhold til danske brugere,” siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.

"Blandt andet det forhold bør være med i overvejelserne, når det kommende medieforlig skal forhandles", siger Morten Helveg Petersen.

Politikerne har allerede et kig på Googles guldforretning. Fredag fortalte Socialdemokraterne, at oppositionen ville have undersøgt, om det er muligt at pålægge Google en afgift. Redegørelsen bliver dog ikke til noget i første omgang, eftersom De Radikale trak støtten.

Markedspladserne på nettet oplevede et dyk i indtjeningen sidste år. Kategorien dækker blandt andet over rubrikannoncemarkedet, internettelefonbøger, auktioner og jobannoncering. Den negative vækst skyldes først og fremmest, at de digitale jobdatabaser mistede omsætning, da danskerne stoppede med at kigge efter nyt job på grund af finanskrisen.

FDIM's hovedtal for den danske internetannoncering 2009:

  • Bannere og Partnerskaber (inklusiv Google AdSense): 1.005 millioner kroner (+9,3 vækst i procent i forhold til 2008)
  • Søgeord (estimat): 1.066 millioner kroner (+35,0)
  • Permission Marketing (eksempelvis emailreklamer): 128 millioner kroner (-5,5)
  • Markedspladser 812 millioner kroner (-24,6)
  • Diverse: 19 millioner kroner (+172)
  • I alt: 3.034 millioner kroner (+3,6)

FDIMs Markedsstatistik bygger dels på indberetning fra FDIMs medlemmer til Deloitte og dels på estimering af de resterende dele af markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere