Svenske Boxman AB og engelske iMVS.com skal fusioneres til et nyt selskab, Boxman.com. Med aftalen, der netop er underskrevet, etableres den største europæiske Internet-forretning indenfor underholdningsprodukter. Boxman.com skal i første omgang konsolidere sin position på det europæiske marked, men selskabet vil også overveje at ekspandere til andre kontinenter, hedder det i en pressemeddelelse.
Boxman's aktionærer vil eje omkring 80 pct. af det nye selskab, mens iMVS' investorer får 20 pct. af aktierne. Boxman.com får hovedsæde i England. Jan Carlzon skal fortsat være formand for bestyrelsen i det nye kombinerede selskab.