Holland er ikke blandt de lande, som beskyldes for at deltage i overvågningssamarbejdet Echelon, men landets forsvarsministerium måtte sidste fredag aflevere en udtalelse om Echelon til parlamentet. Rapporten bekræfter indirekte Echelon-netværkets eksistens, og advarer om, at aflytning af elektronisk kommunikation både kan foretages af efterretningstjenester, virksomheder og organiserede kriminelle grupper.
I udtalelsen, som blev diskuteret mandag i parlamentets andetkammer, hedder det bl.a. "Den hollandske regering har ikke adgang til bekræftede oplysninger om, hvorvidt Echelons eksisterer, fra de regeringer som bliver nævnt i forbindelse med det; men det må forventes baseret på de nuværende offentligt tilgængelige informationer, undersøgelser og offentlige kilder", skriver ministeriet.
Tidligere rapporter har identificeret USA, England, Canada, Australien og New Zealand som de lande, der deltager i Echelon-samarbejdet. Det hollandske forsvarsministerium henviser i sin udtalelse til EU-parlamentets rapport om Echelon og undersøgelser, som er foretaget for de belgiske og hollandske parlamenter.
(Kilde: IDG News Service)