Omstridt finansmand bag nyt nordisk højhastighedsnet

Den omstridte danske finansmand Jeffrey Galmond er ved at opbygge et nordisk alternativ til 3G-nettet.

Den danske forretningsmand Jeffrey Galmond har netop snuppet en attraktiv svensk mobillicens. Licensen er et led i Galmonds plan om at skabe et nyt nordisk højhastighedsnet. Det skriver Børsen.

Jeffrey Galmond har i det seneste år været mistænkt i en sag om hvidvaskning af milliarder i forbindelse med privatiseringen af den russiske teleindustri. Nu er han på banen igen - denne gang agerer han gennem sit amerikanske investeringsselskab RTDC, der ejer 75 procent af det svenske teleselskab Green Network.

Green Network blev etableret i 2004 med en ambition om at skabe et højhastigheds-mobilnetværk i Danmark, Sverige, Island og Østrig. Det nye nordiske net skal realiseres ved at sætte sig på de attraktive CDMA-licenser, der for et relativt beskedent beløb kan omdannes til højhastighedsnetværk.

Drømmen om det nye nordiske net fik ny næring i sidste uge, da Green Network efter en klage til de svenske myndigheder fik medhold i, at konkurrenten Nordisk Mobiltelefon skal tilbagelevere en svensk CDMA-licens, fordi selskabet ikke har betalt for licensen i rette tid. Dermed går licensen til den næsthøjeste byder - som i dette tilfælde er Green Network.

»Vi havde faktisk lidt opgivet ideen om en nordisk udrulning, men nu hvor tingene har taget den overraskende drejning i Sverige, er det oplagt at gå videre med planerne hurtigt. Sejren i Sverige er afgørende for, at vi også kan udbrede netværket til Danmark, for isoleret set er det danske marked ikke stort nok til at drive en profitabel mobilforretning på CDMA,« siger Jeffrey Galmond.

RTDC har ifølge Green Networks hjemmeside skaffet over en halv milliard dollars i udenlandsk venturekapital, og selskabet fik en dansk CDMA-licens i oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere