Digitale YouSee-kunder får kanaler i gammeldags format

YouSee's digital kabelbox kan ikke opskalere det gamle 4:3 format til det mere moderne 16:9-billede. Opdatering på vej,lover YouSee

Reklametrommerne hos YouSee fortæller, at hvis man vil have det fulde udbytte af sit ny digitale TV, skal man selvfølgelig også have en digital set-top box. Og den forbinder man naturligvis med et HDMI-kabel, som giver det allerbedste digitale billede. Der er bare det lille problem, at man fra YouSee's side har valgt at vise signalet, som det bliver udsendt.

Det vil med andre ord sige, at et signal udsendt i 4:3 formatet også bliver vist i 4:3 format. De, der har de gamle analoge Selectorbokse, der er koblet til fjernsynet med scartkabel, har sikkert aldrig bemærket lige netop dét problem, for deres fjernsyn opskalerer sandsynligvis til 16:9 formatet uden problemer. Men den ny digitale Selectorboks mangler lige præcis den evne. Altså evnen til at opskalere et 4:3 signal til 16:9 format på en HDMI-udgang.

De fleste almindelige mennesker forventer formodentlig, at få fuldt udbytte af den brede skærm, når de investerer i det nyeste, digitale udstyr. Men faktisk forholder det sig lige omvendt.

For hvis man kører med det gammeldags analoge signal, har fjernsynet intet problem, med at opskalere til 16:9 formatet.

Kommunikationsrådgiver Christina Eiberg fra TDC's presseafdeling erkender da også, at det har været en fejlvurdering fra TDC/YouSee's side.

»Vi er jo i en opstartsfase og jeg ved, at der bliver arbejdet på højtryk, for at finde en løsning. Til gengæld bliver det en rigtig god løsning«, forudser Christina Eiberg, der samtidig lover, at den ny firmware, der kan trylle 4:3 om til 16:9, skulle ligge klar inden for en måneds tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer