Napster og Ericsson udvikler mobil musiktjeneste

Napster og Ericsson har indgået en aftale om udvikling af en digital musiktjeneste til mobiltelefoner. En teleanalytiker siger, at musik på mobilen vil kræve nye prismodeller.

Napster og Ericsson går sammen om at udvikle en ny portal til download af digital musik til mobiltelefoner. Det vil kræve nye prismodeller for mobil datatrafik, før det kan blive et hit, siger teleanalytikeren John Strand.

Tjenesten skal give mobilbrugere over hele verden adgang til at hente musik fra Napsters bibliotek på over en million sange.

Den fælles service går i luften i Europa inden for de næste 12 måneder, oplyser Ericsson i en pressemeddelelse. Herefter vil den blive udbredt til resten af verden.

Napster har levet en omskiftelig tilværelse, siden en række retssager slog fast, at Napster i sin oprindelige udgave krænkede ophavsretten ved at tillade sine brugere at udveksle musik med hinanden. Siden da er Napster blevet omdannet til en musikportal, hvor de betalende medlemmer frit kan lytte til, og hente lige så meget musik de lyster.

Ericsson er en af verdens førende producenter af telekommunikationsudstyr.

Den ny service vil kunne benyttes på alle telefoner, der understøtter indhold beskyttet af DRM - Digital Rights Management.

Ericsson og Napster har endnu ikke indgået aftaler med mobiloperatører. Men interessen er enorm, lyder det fra Ericsson.

»Der er en enorm interesse, fordi det er en god service, og fordi Napster har et stærkt brand på musiksiden. Det er lykkedes at vaske indtrykket af et selskab, der håndterer illegal musik, af sig og er blevet en af de største konkurrenter til Apples iTunes,« siger Ericsson-talsmand Johan Bergendahl til Wired.

Ericsson er ikke den første producent af telekommunikationsudstyr, der gerne vil tilbyde musik til mobiler. Tidligere på året annoncerede Motorola planer om at levere Itunes på Motorola-telefoner, men planerne er foreløbigt udsat.

Teleanalytikeren John Strand er dog skeptisk over for, om digitale musiktjenester til mobilen kan blive et hit. Det vil kræve nye prisstrukturer, siger han.

»På nuværende tidspunkt koster det 10 kroner at hente en megabyte data via mobilen. En sang fylder typisk 2-3 Mb, og det betyder at alene prisen for trafikken vil blive 20-30 kroner per sang. Oveni skal så lægges prisen for selve sangen. Det betyder, at når jeg har hentet 4 sange ned på mobilen, så har jeg betalt det samme som en CD koster,« siger John Strand.

Han siger, at det kan løses af mobiloperatørerne, der kan sætte prisen ned for datatrafik til musikhentning. Men det vil så omvendt betyde, at operatørerne skal have del i kagen, når sangen sælges, og det vil igen fordyre prisen per sang.

»Alt i alt tror jeg, at folk vil hente digital musik via deres computer, for derefter at lægge det over på mobilen,« siger John Strand.

Han ser mest af alt aftalen som et pr-stunt

»Det er lidt lige som folk, der gerne vil ses med de kendte. Selv om jeg står ved siden af Kim Larsen i baren på den lokale, så betyder det ikke, at jeg får et hit næste dag,« lyder det fra teleanalytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere