Digitale rygsække letter arbejdet for lokomotivførerne

Først var det kontrollørerne, og nu er turen kommet til lokomotivførerne. DSB digitaliserer arbejdsgangene og letter arbejdet for de ansatte.

DSB fortsætter det digitale gennembrud. Nu bliver lokomotivførerne udstyret med en tablet-pc, så de kan holde sig opdateret med den aktuelle togdrift. Dermed kan de stille de tunge rygsække med tunge manualer og store køreplaner fra sig.

Ifølge Claus Møller Frederiksen, projektleder og økonomichef hos DSB, vil tablet-løsningen få enorm betydning for DSBs lokomotivførere.

»Det ressourcekrævende arbejde med at printe aktuelle oplysninger ud og distribuere dem til lokomotivførerne vil ophøre, for lokomotivførerne vil ved hjælp af trådløst netværk kunne opdatere tablet-pc'en med seneste informationer, hver gang toget ankommer til en større station. Og lokomotivførerne vil langt nemmere kunne finde og håndtere de mange manualer og driftsinformationer på tablet-pc'en,« siger Claus Møller Frederiksen.

Hewlett-Packard, der skal levere de 1.300 tablet-pc'er til DSB, er glade for ordren, da den understreger tablet-pc'ens anvendelighed for medarbejdere, der er på farten.

»Den er ideel til medarbejdere, der primært skal hente informationer og skrive noter,« siger Henrik Sinnbeck, direktør for HP's pc-division.

Tablet-pc'en er en bærbar pc med indbygget "tavle", der gør, at man kan skrive direkte på pc'ens skærm og gemme noterne digitalt.

DSBs digitale gennembrud startede med håndholdte iPAQ's til kontrollørerne i 2004. Med en dankort-læser tilsluttet og en lille printer spændt fast i bæltet, kan kontrollørerne sende køreplan, fluesmækker og de håndskrevne billetter på pension. Billetpriser og trafikinformation hentes og printes nu direkte fra iPAQ'en.

»iPAQ-løsningen sparer både en masse tid og giver en bedre kundeoplevelse,« forklarer Claus Møller Frederiksen og fortsætter:

»Det gav os blod på tanden til at tænke videre i digitale løsninger for vores mobile medarbejdere. At digitalisere lokomotivførernes informationstunge rygsække var et logisk næste skridt. Når dét projekt er fuldt gennemført, og trådløst netværk implementeres undervejs på ruterne, så vil både personale og passagerer være online fra det øjeblik, de stiger ind, til de er fremme ved endestationen. Det er fremtiden hos DSB,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere