Kostbart for staten at fyre HP og IBM

En stor del af de it-eksperter, der holder storage- og server-systemerne i gang i ministerier og statslige organisationer vil ikke længere kunne bruge deres viden.
Samtidigt mister et flertal af de dyrt indkøbte storagesystemer deres fremtidssikring.

Det er konsekvenserne af de nyeste indkøbsaftaler, som Finansministeriet har indgået. Kontrakterne er forpligtigende for alle statslige virksomheder og organisationer, og de sender de to største leverandører af storagesystemer i Danmark, HP og IBM, ud i kulden.

I stedet skal ministerier og styrelser købe storage fra tre andre leverandører, Fujitsu Siemens, Dell og Hitachi, som har vundet udbuddet.

Hos Beskæftigelsesministeriet, der i sin it-organisation har en anseelig serverpark med 400 servere og 15 Terabyte storage, er problemerne særligt store. Her valgte man for fire år siden at konsolidere de centrale storagesystemer på en HP-platform. Når de nye kontrakter træder i kraft vil ministeriet ikke umiddelbart kunne foretage den løbende udbygning, der normalt er del af hverdagen for et stort storagesystem.

»Diske og software fra andre leverandører kan ikke bruges i det system, vi har nu. Det er slet ikke en option,« siger driftschef Per Holm Rasmussen.

Han tilføjer, at de driftsfolk, der har opbygget ekspertise i HP-systemerne, nu vil skulle omskoles, fordi deres unikke HP-viden ikke vil kunne bruges på systemer fra de nye leverandører, som man er tvunget til at bruge i fremtiden.

De store udgifter forbundet med omskoling og den inkompatible storage-hardware skal sammenlignes med de mindre besparelser, som Finansministeriets kontrakter ventes at medføre, anfører Per Holm Rasmussen.

»En tommelfingerregel siger, at selve hardwaren udgør cirka tyve procent af den samlede Cost of ownership ved et storage-system. Resten er omkostninger til drift og vedligeholdelse. Hvis Finansministeriet har fundet en måde, at spare de 20 procent på, så er det da fint, men den store del af kagen bliver jo langt dyrere,« lyder hans pointe.

Hos Kulturministeriet, der også har centraliseret på HP-storage, og hos SKAT, der har et større storagesystem fra IBM, lyder næsten samme kritik.

SKAT har outsourcet de store skattesystemer, men driver selv en række interne systemer såsom mail.

Kontorchef Steen Rydicher bekræfter overfor ComON, at Skat også vil skulle omskole sine storage-eksperter og at man heller ikke vil kunne foretage en løbende udbygning på grund af inkompatibilitet mellem det eksisterende system og de systemer, man vil være tvunget til med Finansministeriets nye kontrakt.

»Vi er gået i gang med at undersøge hvordan det kommer til at hænge sammen, men det er bestemt problematisk,« siger han.

ComON har forespurgt i Finansministeriet, om der vil blive indført dispensationsmulighed, hvis leverandør-tvangen kommer til at påføre de statslige virksomheder store ekstraudgifter ,men ministeriet ønsker ikke at udtale sig sig oms sagen før kontrakterne er endeligt underskrevet.

Tidligere er der dog ikke ydet dispensation i de kontroversielle eneleverandør-aftaler, som Finansministeriet sidste år indgik for kopimaskiner og printere.