AMD gik ud af sidste år med en bedre markedsposition end et år tidligere, men Intel er stadig førende på markedet for pc-processorer. Intel's markedsandel faldt fra 82,2 pct. i 2000 til 78,7 pct. i 2001, mens AMD øgede sin andel fra 16,7 pct. til 20,2 pct.
Årets fjerde kvartal var dog samtidig det bedste for Intel. I de sidste tre måneder af 2001 var 80,6 pct. af alle solgte pc-processorer fabrikeret hos Intel, mens AMD's markedsandel faldt fra 20,5 pct. i det foregående kvartal til 18,5 pct. i oktober-december perioden.
Intel's fremgang skyldes ikke mindst at salget af Pentium 4 processoren tog fart. I sidste kvartal solgte Intel omkring 15 millioner Pentium 4 CPU'er, dobbelt så mange som tredje kvartal, og Intel har også tjent godt på salget af Xbox, som indeholder en Intel-processor.
En række mindre firmaer som Via Technologies og Transmeta deles om de resterende 1,1 pct. af markedet.
(Kilde: CNET)