Artikel top billede

Så ruller Microsofts sky-eventyr - Office 365 åbner i dag

I dag bliver tusindvis af danske brugere og firmaer lukket ind i Microsoft sky-satsning. Kontorsoftware på lejebasis i skyen.

Microsoft har taget tilløb og hopper nu helt op i skyen.

Springet sker i form af Microsoft Office 365, der er en paraply for hovedparten af Microsofts traditionelle produktivitetsredskaber. De er blevet samlet i skyen, så de kan købes på fleksible vilkår af store og små. Med Microsofts egne ord er der tale om den endelige demokratisering af it.
Demokratisering fordi Office 365 i følge Microsoft gør det økonomisk interessant for både private personer og små og mellemstore virksomheder at flytte programmer i skyen.

De store virksomheder har allerede adgang til cloudprodukter i form af BPOS.

”Mange små og mellemstore virksomheder har længe efterspurgt samme fordele ved skyen, som store virksomheder har oplevet, men de rette løsninger har ikke været tilgængelige. Den udfordring adresserer vi med Office 365, hvor det nu bliver muligt for virksomheder i alle størrelser at tilgå information og kommunikere i skyen til en overkommelig pris," siger Åren Ekelund, produktchef for Microsoft Office 365.

Det nye cloudtilbud til hele paletten af kunder indeholder produktivitetsværktøjerne Office, Sharepoint, Exchange og Lync i skyen. Se mere på Microsoft.com.

 

40 kroner om måneden

Office 365 blev annonceret i efteråret, og mange har udvist interesse. Ifølge Microsoft Danmark har over 150.000 virksomheder og personer ansøgt om plads på den lukkede betaliste. Når sluserne i dag åbnes for alle, kan der derfor opstår ventetid, oplyser Microsoft.

Den store ændring for Microsoft bliver forretningsmodellen. Firmaet skal i fremtiden se frem til en basisbetaling på 40 kroner om måneden frem for en større enkeltbetaling, når der er blevet solgt en licens. 40 kroner er dog kun basisprisen for den billigste udgave af Ofice 365. For eksempel koster det 12 dollar ekstra at få en fuld udgave af Office med. Basispakken indeholder kun den lidt begrænsede udgave af kontorpakken - Office Web Apps.
Alle prismodeller kan findes på www.Office365.dk.

Dansk Røde Kors, B&O og RTX er blandt de firmaer, der allerede har prøvet kræfter med skyproduktet. Ifølge flere af firmaernes it-chefer har Office 365 skåret næsten 50 procent af de tidligere udgifter. For eksempel til storage, backup og drift af eksisterende Exchange-servere.

Med Office 365 følger den såkaldte Office 365 Marketplace. En markedsplads hvor man kan finde programmer til at udvide og skræddersy Office 365-løsningen. Det er også her, at Microsoft håber at kunne skabe nye forretningsmuligheder for sine partnere ved at lade dem sælge de skræddersyede løsninger.


Vi betaler tilbage ved nedetid

En af de elementer i Office 365, som Microsoft gerne vil fremhæve, er, at Microsoft for at skabe tryghed omkring løsningen vil betale penge tilbage til kunderne, hvis der opstår nedetid.

Et andet nyt skridt fra Microsoft er, at produktivitetspakken i skyen fra fødslen er kompatibel med Mac og browsere som Chrome og Firefox. Ved et presseevent i sidste uge blev det også demonstreret, at de webbaserede programmer kunne afvikles og anvendes på iPad 2.   

"Vi har selvfølgelig forstået, at verden har flyttet sig, og vi er interesseret i at understøtte alle de formater, der findes derude," sagde divisionschef Nana Bule ved presseeventet med henvisning til den tidligere lukkede strategi.

Den officielle udgivelse af Office 365 er tilgængelig i løbet af 2011.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering