Efterlønnere skal drifte CSC under strejke

Freelance-driftfolk scorer månedsløn på 110.000 kr. takket være konflikt.

Når op mod 400 Prosa-medlemmer ansat på CSC til juni går i strejke, vil CSC forsøge at få deres arbejde udført via eksterne firmaer samt ikke mindst: freelancere.

Et af landets store rekrutterings- og konsulentformidlingsfirmaer, SCR Freelance, medvirker i processen. SCR skal besætte op til 25 driftsstillinger på freelancebasis, som er opslået som konsekvens af CSC-konflikten.

Stifter og direktør i SCR Keld Holmen Møller siger til ComON, at hans firma – via andre aktører i markedet - har sagt ja til at prøve at finde velegnede kandidater på freelancebasis til midlertidig ansættelse som led i den varslede storstrejke på CSC. Lønniveauet for de pågældende driftsfreelancere ligger mellem 75.000 – 110.000 kr. om måneden, alt afhængig af erfaring og kvalifikationer.

”Der findes en del driftsfolk, som er meget relevante her. De er måske gået på efterløn for et halvt år siden og vil uden videre kunne indtræde i jobbet”, fortæller han.

”25 er imidlertid for mange til, at de kan findes med kort varsel. Men SCR tror, at det med de igangsatte aktiviteter i hele freelance-branchen sikkert vil lykkes at finde de fleste,” siger Keld Holmen Møller.

ComON er bekendt med flere andre rekrutteringsbureauer, der har fået til opgave at skaffe freelancere, der kan indsættes enten direkte hos CSC eller hos selskabets samarbejdsparterne som led i konflikten.

I en skriftlig erklæring sendt til ComON siger CSC-chef Lene Christensen, at selskabet ikke har slået annoncer op, for at kunne ansætte nye medarbejdere i eksisterende jobs.

”For at kunne servicere vores kunder også under en eventuel udvidet konflikt efter 1. juni, har CSC derimod taget en række initiativer, der skal sikre vores ydelser til kunderne, for dermed at beskytte kundernes forretning også uden en fredsaftale. Et af disse initiativer er, at vi har henvendt os til vores samarbejdspartnere og forespurgt, om de ville kunne hjælpe os i en sådan situation. Dette har resulteret i, at der fra en eller flere samarbejdspartnere er opslået et antal jobs på nettet,” hedder det.

På trods af konflikten oplever SCR ikke nogen uvilje mod at tage de ledige jobs:

”De bliver naturligvis forelagt, at jobbet er opstået som del i den igangværende arbejdskonflikt. Men indtil videre er der kun enkelte, der har sagt nej af den grund,” siger Keld Holmen Møller.

Han vurderer, at mange driftsfolk måske har svært ved at fatte sympati for de krav, som medarbejderne i den igangværende konflikt stiller til løn og tryghedsforhold, der blandt andet kan give dem næsten to års opsigelse.

ComON behandler de konkrete arbejdsvilkår, som konflikten gælder, i en senere artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere